Populær tøjkæde kommer til Hillerød

Nu behøver man ikke længere køre helt til København for at shoppe i en Jack & Jones-butik. Den 8. marts slår den populære tøjkæde nemlig dørene op til en helt ny butik i SlotsArkaderne.

Jack & Jones har længe haft et ønske om at åbne en butik i Hillerød, og muligheden opstod, da skobutikken Bianco fornylig flyttede ind i deres nye lokaler ved siden af Change - i det lokale, hvor Ground Floor boede tidligere. Det har skabt plads til, at Jack & Jones kan åbne i Biancos gamle lokaler, fortæller Pia Lynggard, der er centermanager i SlotsArkaderne.

Læs også: Borgmesteren: "SlotsArkaderne gør Hillerød til en attraktiv handelsby"

"Vi har sammen med Jack & Jones prøvet at finde en løsning i et stykke tid, og jeg er rigtig glad for, at det nu er lykkedes. Vi er i forvejen rigtig godt repræsenteret på dametøjsmoden, og med Jack & Jones' ankomst får vi nu også et rigtig godt miks af herretøj," siger Pia Lynggard.

Jack & Jones' nye butik i Hillerød bliver 200 kvadratmeter stor.

"Bestseller, der står bag Jack & Jones-butikkerne, har allerede fået nøglerne, og jeg er sikker på at vi får en stor, flot og lækker butik," siger Pia Lynggard.

Hos Jack & Jones glæder Peter Christian Kristiansen, der er retail direkctor, sig også meget til at åbne butikken i Hillerød.

"Hver gang manden træder ind i en Jack & Jones - om det er i Hillerød eller Barcelona - mødes han af et personale i øjenhøjde, som står klar med inspiration og kyndig vejledning i både de seneste trends og styling. Og når han forlader butikken, skal han vide, at han har gjort et godt køb. Vi kalder det Men's Comfort Zone, men i virkeligheden handler det bare om at give mænd lidt mere, end de kom efter," fortæller han.

Jack & Jones' nye butik i Hillerød bliver den 31. Jack & Jones-butik i landet og tilbyder landsdækkende bytteservice. Butikken holder åbent alle ugens dage mellem klokken 10 og 19. Den nye butik åbner den 8. marts klokkken 8.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...