Hos Kings & Queens i Køge har det indtil nu udelukkende været muligt at handle i den fysiske butik, men nu åbner tøjbutikken også en webshop. Dermed får køgeanerne glæde af såvel et bredere udvalg som en mere fleksibel service.
"Det giver vores kunder nogle nye muligheder, at vi går online nu, hvor vi allerede har en sund fysisk forretning på plads, som kan støtte op om vores nyåbnede webshop," siger Philip Sørensen, der er bestyrer hos Kings & Queens i Køge.
King & Queens i Køge forhandler tøj af kendte mærker som for eksempel Just Junkies, Calvin Klein, MOSS Copenhagen og Moves by Minimum, og butikken har haft stor succes med konceptet, hvor der primært fokuseres på unge mellem 15 og 25 år.
"Vores vigtigste opgave er at have modetøj til både drenge og piger i alle prisklasser, og med det koncept har vi haft held til at tiltrække kunder fra et stort område omkring Køge," fortæller Philip Sørensen.
Fleksibel service skal bane vejen
Der stilles store krav til nutidens e-handel, og for webshops kan for eksempel prisen på fragt være afgørende for, om en kunde afgiver en ordre eller ej, ligesom nem varereturnering gør en stor forskel.
"Hvis en kunde for eksempel har købt et par jeans i vores webshop, men efterfølgende opdager, at størrelsen ikke er den rigtige, så kan vedkommende komme hen i butikken og bytte eller returnere, hvis han eller hun fortryder. Samtidig kan vi nu også trække på et større udvalg end det, der fysisk er plads til at have i butikken, så der opstår et helt nyt potentiale. Generelt giver synergien mellem webshoppen og den fysiske butik os simpelthen mulighed for at give kunderne en bedre og mere fleksibel service," forklarer Anders Clement Jakobsen, der er distriktchef hos Kings & Queens.
Kings & Queens i Køge fører en lang række danske og udenlandske mærker og henvender sig både til ham og hende. Det primære fokus er på aldersgruppen 15-25 år. Se mere på www.kingsqueens.dk.