RGI (Raklev Gymnastik og Idrætsforening) holdt lørdag gymastikafslutning, og der var 10 hold som skulle på gulvet.
- I år er det kun vores egen afdeling som optræder, fordi vi har fokus på sammenhold og fællesskab, sagde Rie Schwartz Alvheygg, gymnastikformand i RGI.
Efter opvisningen skulle der være aftenfest, hvor folk kunne hygge sig med medbragt mad.
Det hele begyndte naturligvis med den traditionelle indmarch med tre faner, hvor alle ti hold kom på gulvet ledsaget af høj musik, flotte lyseffekter og massevis af klapsalver fra publikum.
Holdene var Unge Piger, Små Piger, Jumping kids, Folkedans, Børnetons, Minipiger, Instruktørholdet, HIIT, Store piger og Jumping tweens.
De fleste hold arbejdede med temaer, og intruktørholdet havde 80'er tema.
Efter Rie Schwartx Alveheygg havde budt velkommen, og der var blevet sunget fællesangen »Livstræet«, var det Unge Piger, som fik æren af at være de første på gulvet og åbne ballet.