Borgmester Steffen Jensen er blevet valgt om spidskandidat til kommunalvalget næste år for Socialdemokratiet i Halsnæs Kommune.
Valget fandt sted, da Socialdemokratiet Halsnæs havde deres årlige generalforsamling i multisalen på Aktivitetshuset Paraplyen i Frederiksværk.
Udover at vælge borgmesterkandidat kunne generalforsamling også møde regionens spidskandidat til Europaparlamentsvalget Magnus Barsøe. Han delte sine visioner og planer for sit arbejde i EU, hvis han bliver valgt.
- Hans fokus på bæredygtighed og grøn omstilling er afgørende i en tid, hvor klimaforandringerne er presserende. Vi er også imponerede over hans engagement i at bekæmpe grådighed og skabe mere retfærdige økonomiske systemer. Vi er stolte af at have Magnus som kandidat til valget i juni, skriver Socialdemokratiet Halsnæs i en pressemeddelelse.
Folketingsmedlem Rasmus Stoklund og regionsrådsmedlem Kim Rockhill orienterede de fremmødte om aktuelle politiske emner, mens partiets gruppeformand i Hælsnæs Byråd Helge Friis opdaterede os på den kommunalpolitiske front.
Endelig blev Martin Stevnhoved valgt som ny formand, men der var genvalg til de andre bestyrelsesmedlemmer blev genvalgt.