Dianalund Motor blev årets MultiOne-forhandler 2017

Dianalund Motor har solgt de blå minilæssere fra MultiOne i en del år efterhånden, og lige siden starten er salgskurven gået opad. I 2017 blev det til omkring 20 leverede maskiner og mange flere redskaber. De første minilæssere blev solgt til landbrugskunder, men væksten stammer fra alle mulige andre brancher. Kirkegårde, boligforeninger, hestefolk, juletræsproducenter, kommuner, entreprenører, private, forsyningstjenester, genbrugspladser og anlægsgartnere er blot nogle af de kunder, der har været forbi Dianalund Motor for at købe en eller flere minilæssere.

- Vi har flere kunder, der på forsøgsbasis startede ud med en MultiOne, men senere er vendt tilbage for at købe nummer to og tre - og det er rart, for så har vi jo ikke prakket dem noget ubrugeligt på i første omgang, griner Christian Andersen, der står for salget.

Multimange redskaber

MultiOne markedsføres ofte som«en schweizerkniv, bare blå«.

Det billede er helt korrekt, mener Cristian Andersen, for hvor de første maskiner oftest blot blev leveret med skovl og evt. pallegafler, er der nu langt større variation over redskabssalget.

- Vi sælger virkelig mange redskaber til MultiOne'erne. I år er det blevet til flere armklippere, koste, rendegraverenheder, bladsugere, fejemaskiner, hækkeklippere, avancerede skovle, så mon ikke vi har leveret 30-40 redskaber foruden standardskovle? fortæller Christian Andersen.

Hos HCP, der er den danske importør af MultiOne, glæder Tommy Kærgaard sig over Dianalund Motors succes med minilæsserne.

- Vi kan naturligvis godt lide store salgstal, men vi kan mindst lige så godt lide aktive forhandlere, der går op i salgsarbejdet og efterfølgende servicerer kunderne optimalt.

Han mener, at begge dele passer på Dianalund Motor og var derfor glad for at kunne ønske Christian og kolleger godt nytår med hæderen som »Årets MultiOne-forhandler 2017«.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...