De lokale købmænd får konkurrence, når nemlig,com indtager Odsherred fra i dag. Mange af sommerhusgæsterne kender firmaet hjemme fra Københavnsområdet. Men nu leverer virksomheden, der selv skriver, at den har 11.500 dagligvarer på lager, også til adresser i Odsherred.
Fra mandag den 25 blev det muligt at bestille levering af friske dagligvarer fra dag til dag med fleksibel levering.
Det betyder at chaufføren fra nemlig.com afleverer varerne ved hoveddøren om natten, eller hvornår nu lige bilen kommer forbi adressen i Odsherred.
Kunden får så en sms om at varerne står klar foran hoveddøren, eller hvor nu ellers det er aftalt via bestillingen på internettet.
Det er netop den fleksible levering, der gør det muligt for firmaet at dække hele Odsherred og resten af Sjælland.
Hidtil har kunderne skulle være hjemme når varerne blev leveret, men med fleksibel levering kan nemlig.com komme forbi flere.
Om brugser,Rema og købmændene i sommerhusområderne i Odsherred kan mærke konkurrencen, vil tiden vise.
For mange af kunderne kender firmaet , som gerne leverer varer på en 4. sal på Østerbro.
Nu står varerne måske foran sommerhuset, når familien lander fredag sen eftermiddag.
