På torsdag åbner DUI-Ølstykke dørene for vores nye YouTube værksted.
Det er en aktivitet man gerne har ville starte i noget tid ,og nu ser det ud til at lykkes.
"Vi er så heldige at vi har et par frivillige medarbejder, som tidligere har arbejdet med lokal-tv. Med udgangspunkt i deres erfaringer vil vi sammen med deltagerne, gennemgå de forskellige processer og tekniker som ligger bag produktionen af et YouTube indslag. Foruden fokus på teknik og planlægning, vil der også være stort fokus på sammenhold og sammenspil bland deltagerne," siger Morten Lyager, Frivillige medarbejder i DUI-Ølstykke.
Værkstedet kommer i første omgang til at køre hver torsdag fra kl. 19-21 i DUI-Hytten på Spejderengen i Ølstykke. For at kunne deltage skal man gå i 7. kl. eller derover.
Fokus på teknikken
"Vores første hold vil have meget fokus på teknikken, så deltagerne lære at bruge udstyret på den rigtige måde. Senere vil der komme fokus på produktion af reelle YouTube indslag, hvor beslutninger om indholdet bliver en fællesbeslutning. Deltagerne bliver delt op i "teams" af 2-3 personer, som via opgaver bliver udfordret på deres kreative evner og tekniske formåen," siger Morten Lyager.
På det første hold vil der være plads til ni deltagere, og senere vil der være blive plads til flere. Man kan tilmelde sig og læse mere om aktiviteten på hjemmesiden duiegedal.nemtilmeld.dk.
