- Holder I åbent?
"Holte Apotek holder åbent - Apoteket er en del af det nationale lægemiddelberedskab."
- Hvordan har coronakrisen påvirket din forretning?
"Holte Apotek har de seneste uger oplevet en nærmest eksplosiv efterspørgsel efter mundbind, masker, håndsprit og termometer. Efterspørgslen har været så stor, at det er udsolgt på mange apoteker, men på Holte Apotek har vi haft et stort lager af de efterspurgte varer.
Vi har mange ekstra spørgsmål vedrørende corona virus, vi rådgiver efter Sundhedsstyrelsens retningslinjer om håndtering af covid-19. Da Danmark lukkede ned 12. marts, har apoteket haft meget travlt med ca. 50 procent flere kunder i de efterfølgende dage. Folk har været bekymret over, at der ikke vil være tilstrækkelig medicin til alle. Apoteket kan forsikre, at der er ingen problemer med medicinleverancer, og folk skal følge deres normale indkøbsmønster mht. medicin og andre apotekervarer.
18. marts, hvor alle centre i Danmark har fået påbud om at holde lukket på nær apoteker og dagligvarebutikker, har givet en mærkbar effekt på apoteket. De manglende kunder i Holte Midtpunkt har givet en gevaldig reduktion af antallet kunder på apoteket. Efter 1. april mister apoteket 30 procent af deres omsætning, da vores leverancer til speciallæge klinikker stopper pga. coronakrisen."
- Hvad gør I konkret for at afbøde påvirkningen fra krisen?
"Apoteket har mulighed for at levere medicin hjem til kunderne med vores faste chauffør. Medicinen kan bestilles enten ved at ringe på vores telefonnummer 45 42 00 76, eller der kan bestilles online på holte-apotek.dk eller på mail holte@apoteket.dk."
- Hvilke ting gør I anderledes - hvordan?
"For at sikre kundernes og vores egen sikkerhed er der altid håndsprit ved indgangen. Antallet af kunder i apotekslokalet er blevet begrænset. Der opfordres til at holde afstand, ikke betale med kontanter, samtaler foregår på afstand og afstandslinjer overholdes. Der er blevet bestilt plexiglas til alle skrankerne. Alle disse tiltag er taget for at mindske smitterisiko."
- Hvad gør I for at holde humøret oppe?
"Personalet holder humøret højt pga. de gode kollegiale samarbejde. Vi kæmper en fælles kamp mod coronavirussen sammen med resten af Danmark. Vi kan mærke det på vores kunder, at de er ekstra forsigtige og meget samarbejdsvillige. De kunder, vi sender medicin ud til, er meget taknemmelige. Selvom vi er i en krisetid og skal være mere adskilt, har det alligevel skabt en endnu mere tættere bånd hos hinanden. Det skaber en masse positiv stemning og et bedre humør. Det giver en stor tilfredsstillelse, når vi hjælper og giver en kvalificeret rådgivning om sundhed og velvære til vores kunder."
