Historien om mordet på Knud Lavard bliver holdt i live, selv om det skete for 889 år siden. Det sørger blandt andet Sct. Knudsgilde i Ringsted for, som i nyere tid har eksisteret siden 2003.

Cirka 70 lokale gilde brødre og -søstre mindes hvert år mordet på Knud Lavard samt hans helgenkåring i 1170.

Gildet har også til formål at udbrede kendskabet til Ringsted og midtsjællands betydning i Danmarks Middelalderhistorie.

Gildets historie går helt tilbage til omkring Knud Lavards helgenkåring. Sct. Knudsgildet blev etableret på initiativ af Knud Lavards søn Valdemar den Store, som gerne ville ære sin far.

Myrdet af fætter

Mordet på Knud Lavard fandt sted i 1131, som blev myrdet i Haraldsted af sin fætter Magnus.

Efter mordet mente mange, at der skete undere ved Knud Lavards grav i Haraldsted.

Derfor arbejdede Valdemar tillige med sin fætter Svend Grathe på at få Knud Lavards jordiske rester op på højalteret i klosterkirken i Ringsted og dermed få Knud Lavard ophøjet til helgen.

Opførelse af Sct. Bendts

Kongen satte gang i bygningen af Sct. Bendts Kirke, og det gjorde man oven på klosterkirken, som jo var en munkekirke.

Det var dog først i 1169, at pave Alexander den 3. gav grønt lyd til at helgenkåre Knud Lavard.

Datoen for helgenkåringen blev sat til den 25. juni 1170. Kongen bestemte, at Bendts Kirke skulle indvies samme dag og Valdemars søn, Knud, blev samtidig kronet til konge.

- Valdemar stod meget stærkt på den tid, fortæller Mogens Larsen, der er med i gilderådet i Sankt Knuds Gilde Ringsted.

- Det var der nok ingen tvivl om, når Valdemar havde valgt, at det skulle være Ringsted.

Ringsted var ikke uden betydning på den tid, idet den også landstingsby, og så var det her Knud Lavard døde.

- Første gang vi hører om Sct. Knudsgilde var i 1177, fortæller Mogens Larsen.

Der sendte Valdemar den Store et brev til Godtlandsfarende om at gildet i Ringsted skal være modergilde, hvilket betød at andre gilder skulle sende penge til gildet i Ringsted.

- Langt de fleste byer havde et Sankt Knuds Gilde i Danmark og rundt om Østersøen, oplyser Mogens Larsen.

Beordret nedlagt i 1526

Man ved ikke så meget om, Sct. Knudsgilderne i Middelalderen. I forbindelse med Reformationen, i 1526 beordrede kong Frederik gilderne nedlagt.

- Måske var de blevet for stærke, tænker Mogens Larsen.

Sct. Knudsgilde i Ringsted genopstod i 2003. Året før havde det været et stort sympositum om Sct. Knudsgilde i Ringsted, og her blev der taget initiativ til at vække det til live igen.

Den 7. januar 2003, årsdagen for Knud Lavards død, blev Sct. Knudsgilde Ringsted indviet ved en højtidsfest i Sct. Bendts Kirke.

Kun et gilde i Danmark

Sct. Knudsgilde Ringsted er i dag det eneste gilde i Danmark, men der er et gilde i Flensborg og otte i Sverige. Dem har Ringsted kontakt med.

Kongehusets interesse for Sct. Knudsgildet er ikke kun af ældre dato. De kongelige viser stadig stor interesse for Sct. Knudsgildet specielt i Flensborg, og dernede kommer Ringsteds Sct. Knudsgilde gerne.

I Flensborg har Sct. Knudsgildet sin egen store borg, Sct. Knudsborg med den meget berømte Sct. Knudssal. Her er der rigtig mange historiske minder, blandt andet faner.

- Der er flag skænket af Frederik V i 1759, Frederik VIII i 1859 og Frederik IX i 1959 - og så må den kommende Frederik X give en fane i 2059, lyder det fra Mogens Larsen.

Frederik VII var meget ivrig medlem af Sct. Knudsgildet i Flensborg, ligesom den afdøde prinsgemal Henrik var medlem dernede og prins Joachim er nuværende medlem.

Alle tre har deres flotte våbenskjold hængene i Knudssalen i Flensborg.