Fysiker holder show om naturlovene

Selvom Holger Bech Nielsen er langt over pensionsalderen, har han hverken skruet ned for tempoet eller ambitionerne. Med sit stand-up-foredrag "Naturlovene og standardmodellen" beskriver han med engagement og entusiasme sin forskning, så alle kan forstå det. Det sker 11. marts på Humlebæk Bibliotek klokken 19 til 21.

Holger Bech Nielsen har gennem tiden været førende inden for forskning af teoretisk højenergifysik og teoretisk partikelfysik og har med sin forskning forsøgt at finde en model, der kan forklare alle fysikkens love på én og samme gang. Hans foredrag på biblioteket handler om fysikkens love. Det er fysik for fysiknørder, og samtidig handler det om de helt grundlæggende ting, altings eksistens, verdens tilblivelse, tid og rum - altså nogle af de helt store spørgsmål som for alvor kan sætte tankerne i gang hos os alle, skriver aftenskolen LOF i en pressemddelelse.

Køb billet på www.lofkurser.dk.

/Kapp

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...