Ib Lunde ovenpå ny Venstre-eksklusion: Smidt ud efter internt pres

Uroen i Venstre ulmer, og ifølge Ib Lunde Rasmussen var det Ugebladets artikel, der udløste et internt pres på formand Stig Brammer, der havde givet grønt lys til hans opstilling som borgmesterkandidat

Uroen i Venstre ulmer, og ifølge Ib Lunde Rasmussen var det Ugebladets artikel, der udløste et internt pres på formand Stig Brammer, der havde givet grønt lys til hans opstilling som borgmesterkandidat

"Tillykke til Morten Timm, det var din artikel. Det var Ugebladets omtale, der gjorde udslaget."

Sådan lyder det fra 74-årige Ib Lunde Rasmussen efter han mandag aften blev ekskluderet af Venstre i Hørsholm for anden gang i sit liv og kun få dage efter han havde meddelt offentligheden, at han ønskede at stille op til valget som partiets borgmesterkandidat mod Ann Lindhardt og Anne Ehrenreich.

Det var ved omtalen af denne nyhed, at Ugebladet også skrev om Ib Lunde Rasmussen eksklusion i 2005 få måneder før kommunalvalget.

Ingen forklaring

Selv har Ib Lunde ikke fået en begrundelse for sin anden eksklusion, der ifølge en pressemeddelelse fra Venstres formand Stig Brammer er vedtaget af en enstemmig bestyrelse.

"Efter Ugebladets artikel i onsdag havde jeg formand Stig Brammer i røret, der fortalte, at han var blevet ringet op af andre bestyrelsesmedlemmer, der sagde, at det bare var for meget og "han skal ud", fortæller Ib Lunde Rasmussen til Ugebladet.

Grønt lys til opstilling

Han står også uforstående overfor, at det slet ikke var legitimt for ham at stille op til borgmesterkandidaturet.

"Vi lever jo i et demokrati, og der var jo kampvalg til spidskandidaturet. Så det troede jeg da også, jeg kunne, når jeg følte, at jeg blev snydt for den plads i 2005. Og jeg havde kontaktet både formand og næstformand inden, og der fik jeg grønt lys til at stille op. Det har kræfter i partiet så ikke ment, men enten er der frit valg til opstilling eller ikke," oplyser Ib Lunde Rasmussen.

Sex og eksklusioner

Han har endnu ikke afklaret, hvordan han skal håndtere eksklusionen, men siger videre til Ugebladet:

"Sex og eksklusioner har jo det til fælles, at første gang er det stor oplevelse. Anden gang er det rutine. Men jeg kæmper videre for Venstres sag".

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...