Året 2024 byder på et skudår og dermed en ekstra arbejdsdag.
Men hvad betyder begivenheden egentlig, og hvorfor opstår den kun hvert fjerde år?
Sjællandske Nyheder gør dig her klogere på den fireårige begivenhed, for der er faktisk en simpel årsag til, at skuddagen eksisterer.
Uden skuddagen vil årstiderne rykke sig
Jorden når ikke hele vejen rundt om solen på 365 dage. Rent faktisk bruger den 365,242 dage på sin rejse.
Uden skuddagen, ville der være en dag i overskud. På længere sigt ville årstiderne derfor rykke sig.
Skuddagen falder den 24. februar
I år 46 besluttede den romerske kejser Julius Cæsar sig for at indføre en kalenderreform, som i dag kendes som den julianske kalender. Indtil da bestod året af 355 dage, hvor nogle år havde fået lagt ekstra måneder ind.
Det var dog for besværligt, og derfor indførte man det, der kendes som det nuværende kalenderår med skuddag hvert fjerde år.
I den romerske kalender bestod februar oprindeligt af 23 dage. Julius Cæsar fastholdte at indlægge den ekstra dag, og skuddag er derfor stadig den 24. februar.
Den gregorianske kalender tager over
Cæsars løsning hjælper dog heller ikke på problemet, idet der er cirka 0,25 dage i overskud.
Det problem blev afhjulpet af pave Gregor den 12., da den gregorianske kalender blev indført i 1500-tallet.
Den katolske kirke ville nemlig gerne have en kalender uden uoverensstemmelser.
Paven fik derfor matematikere til at regne på, hvordan man kan løse problemet. Løsningen bliver så, at et år, der er deleligt med 100, ikke er et skudår, med mindre det er deleligt med 400.
Danmark står i et svært dilemma
Vi skal frem til år 1700, før den gregorianske kalender blev indført her i Danmark.
Danmark var nemlig overvejende protestantisk. Derfor var der en modvilje mod at skifte til den gregorianske kalender, der var katolsk.
Efterhånden som landegrænserne ændrede sig, og verden blev mindre, lykkes det at overbevise magthaverne til et skifte.
Fysiker og astronom Ole Rømer fik til opgave at indføre kalenderen af Kong Frederik den tiende.
Kvinder måtte fri på skuddagen
Det siges, at kvinder har ret til at fri på skuddagen. Den udkårne kan altså ikke sige nej, medmindre kvinden får en erstatning, der lyder på intet mindre end 12 par silkestrømper eller silkekjoler. Traditionen blev indført af prinsesse Margaret af Skotland i år 1288 og bredte sig efterfølgende til resten af Europa.
Så mange har fødselsdag den 29. februar
3818 personer kan ifølge Danmarks Statistik fejre fødselsdag den 29. februar.
Arbejder du gratis?
Den ekstra arbejdsdag betyder, at timelønnede får løn for den dag de er tilstede. Er du derimod funktionær med månedsløn, får du din normale løn udbetalt.