Kunderne kom med klar opfordring: Nu er Frisør Torben tilbage

Den 59-årige lokale frisør har åbnet salon på Rungsted Havn og får snart selskab af sin søster Susanne

Den 59-årige lokale frisør har åbnet salon på Rungsted Havn og får snart selskab af sin søster Susanne

"Jeg har savnet Rungsted og mine faste, trofaste kunder, der ikke altid havde mulighed for at komme til Lyngby".

Sådan lyder det fra Torben Lüthcke, bedre kendt som Frisør Torben, der efter flere kundeopfordringer er tilbage i sit gamle lokalområde og netop har overtaget salonen på Rungsted Havn 36, 1. sal.

"Det er Danmarks bedste beliggenhed og en fantastisk udsigt," siger en glad Torben, der alligevel ikke rigtig kunne undvære Hørsholm efter at have haft salon i over 25 år, heraf de 20 år på Bolbrovej ved Aldi.

Søskende-samarbejde

I december 2018 flyttede han salonen til Lyngby for at prøve noget nyt, men den 59-årige havde svært ved at sige nej, da flere kunder sendte ham opfordringer om at komme tilbage, samtidig med at salonen på havnen var en mulighed.

"At være frisør er for mig ikke bare et arbejde. Det er en passion og en livsstil," siger Torben til Ugebladet. Han vil dog fortsat være i Lyngby et par dage om ugen, hvor han deler Tonsus Hair med tre kolleger.

Han får dog også snart selskab på Rungsted Havn af sin lillesøster Susanne Nielsen, 52, der 1. april begynder på fuld tid. Hun har gennem 10 år selv haft Salon Gutti og blev i sin tid udlært frisør hos storebror.

Begge er opvokset og bosat i Hørsholm, og de glæder sig til at arbejde sammen igen i den nye salon, hvor de i øvrigt deler adresse og indgang med Powerzone & Massage og Goodlooks Skønhedsklinik.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...