Kommunen har siden det almennyttige boligområde Nøjsomhed kom på regeringens ghettoliste i 2018, arbejdet på at få boligområdet væk fra listen igen.

Igennem en aktindsigt i Styregruppen for Parallelsamfundsindsatsen, som består af byrådsmedlemmer, kommunen og repræsentanter fra boligselskabet bag Nøjsomhed, der arbejder med boligområdet, fremgår det, at man har valgt at opsige de opgange med flest ikke-vestlige beboere.

I dokumenterne, som er fra december 2018 og januar 2019, kan man også læse, at kommunen og boligselskabet var klar over, at det ville være ulovligt udelukkende at tvangsflytte ikke-vestlige beboere, derfor valgte de at opsige hele opgange i stedet for. Beboerne bliver først formelt opsagt i starten af februar. Dokumenterne fra aktindsigten viser desuden, at der i en af opgangene boede 44 beboere i alt - heraf 39 med ikke-vestlig baggrund.

Men gik man for langt?

Det mener Institut for Menneskerettigheder, som har haft dokumenterne til gennemsyn.

- Det er min umiddelbare vurdering, at der er tale om diskrimination, fordi det ser ud til, at der lægges vægt på etnicitet i forbindelse med opsigelserne. Kommunen vil gerne under et vist antal ikke-vestlige beboere, og så laver de det på denne måde, så det ikke ser ulovligt ud ved første øjekast, siger Nanna Krusaa, der er jurist og chefkonsulent i Institut for Menneskerettigheder.

En kattepine

Kommunen og boligselskabet Boliggården har haft travlt siden Nøjsomhed kom på ghettolisten i 2018, da boligområdet efter udnævnelsen ville blive en hård ghetto inden for fire kalenderår med talrige nedrivninger af boliger som konsekvens.

Et af kriterierne for at være en ghetto er, at andelen af ikke-vestlige beboere ikke må være for høj, hvilket den er i netop Nøjsomhed. Derfor er det i sagens natur vanskeligt for kommunen og boligselskabet at nedbringe antallet af beboere med ikke-vestlig baggrund uden direkte at gå efter dem.

Borgmester Benedikte Kiær (K), som selv er med i styregruppen, mener dog ikke, at der er noget at komme efter. Beboerne i opgangene er ikke udvalgt på baggrund af deres etnicitet. Opgangene er udvalgt på grund af, at det er muligt at renovere de pågældende gavllejligheder og omdanne dem til tilgængelighedsboliger - som er henvendt til borgere over 55 år, der er i arbejde. Beboere, der i så fald, ikke ville bidrage til de fem ghettokriterier.

- Opgangene er udpeget, fordi lejlighederne i dem, er, gavllejligheder, og det er muligt at omdanne dem til tilgængelighedsboliger, siger borgmesteren.

Bent Frederiksen, der er direktør i boligselskabet Boliggården, er enig i borgmesterens udlægning af sagen.

- De opgange, som skal opsiges, er valgt, fordi de ligger godt for projektet i forhold til at renovere de nuværende gavlejligheder til tilgængelighedsboliger. Det er det, der er årsagen, siger han.

Men den præmis holder ikke, mener Jakob Lindberg. Han er boligdommer og aktiv i en gruppe, der vil bekæmpe ghettopakken.

- De udvælger opgange efter etniske kriterier, det må være det samme som at udvælge enkelte personer efter etniske kriterier, siger han efter at have set dokumenterne fra aktindsigten igennem.

Det er dog ikke alle beslutninger på baggrund af etnicitet, som er diskriminerende, men der skal være tale om positiv særbehandling, hvis det skal handle om etnicitet.

- Man må som udgangspunkt ikke lægge vægt på etnicitet medmindre, at der er tale om positiv særbehandling, hvilke ikke er tilfældet i denne sag. Her bliver de personer opsagt på grund af deres etnicitet og formålet med opsigelserne er tydeligt, siger Nanna Krusaa og tilføjer:

- Fordi det hele er fedtet ind i etnicitet, så ringer alle røde alarmklokker. Det her er ifølge min umiddelbare vurdering diskrimination, og diskrimination er ikke lovligt.

Institut for Menneskerettigheder har henvendt sig til Helsingør Kommune for at få et møde.