Erik Rhode, Smørum.

På en forespørgsel af Ældresagen, blev jeg spurgt, om jeg havde lyst til at være spiseven en gang om ugen på Porsebakken. Jeg forstod, at det var et supplement til glæde for beboerne, og man kunne vederlagsfrit spise med.

Jeg havde i forvejen oplevet gensidig glæde af at omgås beboere på et plejehjem i en nabokommune, hvor jeg besøgte min hustru hver dag i 2½ år

Jeg mærkede tydeligt en glæde hos beboerne, når jeg sammen med min hustru satte mig blandt dem i fællesrummet og snakkede med dem, hvoraf flere meget sjælden fik besøg. Jeg underholdt desuden af og til afdelingen med levende musik på keyboard m.m.

Jeg sagde ja til Ældresagens forslag om at være ’ugens gæst’ på Porsebakken og understregede, at det ikke var for at få et gratis måltid mad, men overvejende for at skabe adspredelse for beboerne.

Jeg blev fortalt, at de 2 forrige spisevenner på Porsebakken efter en lang tids samvær med beboerne i afd D, pludselig var blev bedt om at flytte til en anden afdeling til stor frustration ikke kun for både beboerne, men også for de besøgende.

Begge stoppede på Porsebakken, idet beboerne i den anden afdeling stort set ikke evnede til at kommunikere, og ingen af parterne havde glæde af samværet.

Jeg gjorde min entre i efteråret 2023 i afd D. Jeg talte kort med Porsebakkens leder og nævnte, at jeg udover som spiseven overvejede at underholde på Porsebakken i større regi, som jeg havde gjort det før på plejehjem og i foreninger.

Jeg blev ved min ankomst placeret ved et bord med 5 beboere, og det varede ikke længe før kemien passede. Jeg fortalte om mine mange rejser, om mine mange år i DR, og om de bøger jeg har skrevet m.m.

Jeg blev især glad for, at det derved lykkedes at få beboerne ved bordet til at snakke livligt og i lang tid om deres fortid, oplevelser, beskæftigelse m.m.

Jeg blev efter nogen tid også kontaktet af Porsebakkens leder, der gerne ville flytte mig til samme afd (C), - hvor de forrige spisevenner var stoppet.

Jeg ’takkede’ nej, - og fortsatte hos mine venner, indtil jeg efter nogen tid pludselig blev flyttet til et andet bord. Her sad 3 søde damer, hvoraf de to af naturlige årsager havde meget svært ved at kommunikere, og den tredje gentog mange gange, - jeg synes, du skal gå hen til bordet hos dine venner, jeg ved de savner dig!

Jeg spurgte personalet om årsagen til flytningen, for der var stadig plads som før til 6 ved bordet? Forandring - var svaret!

Men til glæde for hvem? Inden jeg gik, kom en af vennerne fra bordet fra min oprindelige plads til mig. Han var meget ked af det og fortalte, at han havde forsøgt at få personalet til ikke at lave om på placeringen, - men forgæves. Så jeg stoppede som spiseven I lighed med mine 2 forgængere.

Personalet er sikkert i deres gode ret til at placere gæster efter deres skøn, men er det ikke beboernes velbefindende og ret til medbestemmelse, det drejer sig om?

Sådan tolker jeg afgjort ikke forholdene her. Man får den opfattelse, at Porsebakken ikke er interesseret i en spiseven til glæde for beboerne. Det er nu den 3. spiseven i træk, som beboerne er kede af, de ikke fik lov til at beholde.

Svar:

Vi sætter meget stor pris på vores spisevenner. De er med til at give livskvalitet og gode oplevelser for vores borgere på plejehjem.

Derfor er vi kede af, at Erik Rohde har haft den oplevelse, at Porsebakken ikke ønskede spisevenner – det gør vi/de.

I nogen situationer kan personalet vurdere, at flere beboere skal have glæde af spisevenner. Derfor kan det være forskelligt, hvor man sidder.

Erik Rohde er selvfølgelig stadig meget velkommen som spiseven på Porsebakken.”

Sundheds- og Omsorgschef i Egedal Kommune, Tina Wils