Tirsdag formiddag åbnede genbrugspladser landet over i atter for private, og for at forhindre for stort et pres, indførte AffaldPlus, der blandt andet driver genbrugspladsen i Ringsted, et bookingsystem.
Mandag eftermiddag blev der åbnet for det online bookingsystem, og tirsdag formiddag er samtlige tilgængelige tider tirsdag til Ringsted Genbrugsplads blevet booket.
Dermed er genbrugspladsen i Ringsted den mest travle af alle AffaldPlus' 18 genbrugspladser i de seks kommuner, som selskabet dækker, baseret på antal bookinger.
- Ringsted er en af de genbrugspladser, hvor der er booket flest tider, og det havde vi forventet at se, da der modsat nogle af de andre kommuner ikke er nogen haveaffaldsplads i Ringsted, siger kommunikationschef i AffaldPlus, Niels Damgaard.
Ser man på de kommende dage, er der dog masser af ledige tider at booke sig ind på i Ringsted.
- Vi opfordrer generelt folk til at overveje, om besøget på genbrugspladsen kan vente til efter påske, siger Niels Damgaard.
Læs en længere reportage fra åbningen af genbrugspladsen i DAGBLADET Ringsted tirsdag.
