Da Benløses floorballherrer søndag den 7. januar spillede den afgørende sidste grundspilskamp mod Vanløse og vandt 9-7, skulle man følge rigtig godt med i afslutningen med for at bevidne et historisk øjeblik.
Et lille øjeblik for Benløse, men et stort øjeblik for 55-årige Jens Gylling, der 10 sekunder før sidste fløjt løb på banen, da 1. målmand Mark Bertram løb ud mod bænken og der blev råbt "ind!".
Det skifte var vist ikke helt med træner Jesper Juuls gode vilje, men nu skete det, og for Jens Gylling var det et stort øjeblik - ikke bare at komme på banen i denne kamp, men også for at være inde sammen med sønnen, ganske talentfulde Jonas, der er en af Benløses store profiler trods sin unge alder.
Far og søn, med 37 år imellem sig, i samme trup i landets bedste række. Jens har været træner for Jonas det meste af vejen op gennem børne- og ungdomsrækkerne, og nu spiller de sammen.
- Det er da lidt specielt at have sin far med, han er jo en gammel mand, i hvert fald alderspræsident, som spiller i den bedste række. Det er specielt, men også sjovt, for han går op i det, og det er megafedt, at han vil være med. Det er fedt at have sin far med på banen, så tæt på, siger Jonas Gylling efter en træningsaften i Ringsted Sportcenters Hal B.
55 år, ja, men det er ikke helt tilfældigt, at Jens Gylling stadig spiller med - dog som reserve - på højeste niveau. Fortiden fortæller om spilletid ude på banen og DM-sølv i Hafnia, spillende træner i Dragør og ditto i Politiets Idrætsforenings floorballklub sluttende som træner for Benløses talentfulde kuld af spillere, der startede som små drenge: Jonas Gylling, Malthe Stuckert, Malthe Kjær, William Petersen, Elias Suensen, David Mathiasen og Mark Bertram.
- For mig er det en kæmpe drøm at spille med, det er fedt at spille med nu igen, siger Jens Gylling, der blev målmand i 2012.
En drøm ligefrem...
- Ja, det er det. Jonas og jeg aftalte på et tidspunkt, at vi skulle spille en kamp sammen. Jeg har et stort tilhørsforhold til mange af drengene, så efter at jeg stoppede som træner for dem i 2019, er det lidt som at komme hjem igen nu. Vi har ikke spillet en kamp sammen endnu, men det blev til 10 sekunder mod Vanløse fordi jeg skiftede mig selv ind mod trænerens vilje, og det endte med det største jubelbrøl, jeg har prøvet i min karriere, griner den rutinerede målmand om den efterfølgende fejring af 9-7-sejren, der sikrede Benløse en plads i mellemspillet.
Far og søn har altså flere kampe tilbage sammen i truppen, og den fælles historie går 11-12 år tilbage.
- Jonas var med som en slags maskot for de hold, jeg selv spillede for og trænede. Han var med som helt lille og rendte og varmede op sammen med mine hold. Da vi så flyttede til Haslev i 2011, spurgte vi ham, om han ville starte til floorball. Det ville han rigtig gerne, og det blev så i Benløse, fortæller Jens Gylling.
Han blev siden selv træner for sønnike samt den siden så talentfulde flok, der endte med flere danske mesterskaber for U11 og U13. Da de nåede til U15, blev de kædet sammen med Liga-holdet, og så slap Jens tøjlerne.
- Vi vandt en del i ungdomsårene, og så er det noget andet, når man pludselig spiller Liga. Det blev ganske enkelt sværere, men det er altid fedt! Jeg kan huske, da jeg som U7-spiller så Ligakampene og tænkte, at jeg skal spille Liga på et tidspunkt, fortæller Jonas Gylling, der bogstavelig talt fået talentet med staven og bolden ind med modermælken. Mor Anja har også en fortid som aktiv i floorballsporten, i Hafnia.
- Og hun brænder lige så meget eller endnu mere for floorball end vi gør, så tiden til sporten har aldrig været et problem, som Jens udlægger den tekst.
Jonas Gylling husker tilbage:
- Allerede fra den første U7-træning kunne jeg mærke, at var sjovt og at jeg kunne finde ud af det. Jeg løb rundt og synes, det var pissefedt, og så blev jeg tacklet af en af mine holdkammerater - det kan jeg huske fra den første træning! smiler Jonas.
Det endte kort efter med en sejr for U7 ved landsstævnet, en idræts-livsbane i floorball var fundet, og i dag er 18-årige Jonas en af de bærende spillere på Benløses Ligahold.
- Min drøm er at kunne spille med på højt niveau i Sverige på et tidspunkt. Der er jeg ikke helt endnu, men på et tidspunkt vil jeg gerne prøve det.
Hvad tænker du, Jens?
- Jeg synes, han imponerer rigtig meget, og der kommer nogle ting frem, man jo næsten ikke har set før. Ikke bare frem ad banen, men også hans fight tilbage på banen. Der bliver gået til den, og Jonas er smadret efter kampene. Han er næsten småskadet hele tiden, så det er hårdt. Ja, der er pres på, når de spiller, men Jonas trives med det, og selv om han er en ledertype på banen, så er Jesper (Juul, red.) og David (assistenttræner de Fries, red.) gode til at tage ansvaret, så det ikke ligger på spillerne.
Hvor meget bruger du din far, Jonas?
- Vi snakker meget om det hele. Vi sparer om kampene, om træning, ser kampene igennem og nogle situationer. Min far er lidt kritisk, og det er lidt irriterende, men det er også fint, og nogle gange har han ret.
Jens:
- Gennem alle årene har vi talt om alt omkring træning og kamp og om sammensætning af kæder, når vi er kørt mellem Haslev og Ringsted, så Jonas har nærmest assistenttræner op gennem ungdommen. Han har også analyseret modstanderne og vidst, hvem der var gode og så videre, så det har været en kæmpe hjælp.
- Floorball betyder meget for mig, for det fylder meget. Skolen burde være nummer et, men...og det er min mor ikke helt tilfreds med, men skolen gør mig ikke glad på samme måde som floorball. Det er min passion, som jeg bruger rigtig meget tid på. Jeg kan forhåbentlig blive meget bedre og skal forbedre min fysik, mine skud, det hele, siger Jonas, der selvsagt træner med i Benløse, men hjemme i Haslev skydes der på mål i stuen samt ude på terrassen, hvor det kan gå drabeligt til.
I dag nyder Jens Gylling at se Jonas og alle de drenge blomstre - de drenge, han selv har opfostret.
- Det er mega fedt at se dem, og det er også derfor, det er så fedt at være med. Jeg er et lille plaster på den målmandsplads fordi der kun er Mark (Bertram, red.). Jeg håber absolut ikke, at han bliver skadet på noget tidspunkt, men der er ikke andre end mig, hvis han bliver skadet.
Du er 55 år, har du en chance i en Liga-kamp, hvis du står i 60 minutter?
- Jeg tror faktisk, jeg er ret god til at dirigere forsvaret, så der kan lukkes nogle huller, men jo - det vil nok komme til at se sjovt ud nogle gange. Jeg kan også godt redde nogle skud, og jeg er frisk på det, hvis det skulle ske. Det kan jeg love! siger Jens fuld af overbevisning.
10 sekunder er det altså blevet til sammen på banen i Liga-regi.
Jonas:
- Jeg troede, vi skulle komme til at spille sammen på et serie 3-hold på et tidspunkt, men nu blev det i en Liga-kamp, som var ret vigtig. Jeg så godt, at han kom ind til sidst mod Vanløse, for jeg hoppede selv ind, da han løb ind.
- Det så jeg også og nåede at tænke, at jeg skal redde det næste skud og have en assist (oplæg til mål, red.), men så skød Vanløse over, og så blev det ikke til noget, ærgrer Jens sig.
- Jeg ved ikke, om det bliver til mere i en kamp med Jonas. Måske, hvis vi fører stort engang. Vi får se.
Søndag eftermiddag spiller Benløse hjemme i mellemspillet mod Frederikshavn.
