Den lokale bedemand Abildskov Begravelse i Egedal kommune har åbnet en hotline, hvor man kan ringe til, hvis man har spørgsmål til bisættelser og begravelser i denne Corona-tid.
"Man skal som altid kontakt sin lokale bedemand og i vil sammen finde den bedste løsning for en bisættelse i denne tid med Coronavirus. Præster og bedemænd samt menighedsråd har lagt sig i selen for at løse ønsker og problemstillinger omkring bisættelser og begravelser i denne virus tid. Præsterne har mulighed for at ændre lidt på traditionerne ved bisættelsen på grund af coronavirussen. Biskopperne peger nemlig på at man under den nuværende epidemi undtagelsesvis anvender begravelsesformen "jordpåkastelse efter kremering". Det betyder, at afdøde vil blive kremeret umiddelbart efter dødsfaldet er sket. Måske, hvis der er ønske om dette, kan der laves en lille ceremoni ved kisten på krematoriet med præst eller bedemand. Herefter vil afdødes aske komme i en urne, og når vi igen har normale tider efter coronavirussen vil der kunne afholdes en normal bisættelse med jordpåkastelse over afdødes urne som herefter vil blive nedsat på det for familien ønsket gravsted," siger Kim Mathiasen fra Abildskov Begravelse i Egedal.
Ønsker man en bisættelse eller begravelse som før coronavirussen, er der nogle helt klare regeler der skal følges i den danske folkekirke.
Ved bisættelse og begravelser i kirkerne i Stenløse og Veksø sogne er der nu en deltagergrænse på i alt 10 personer.
"Vi opfordrer til, at der er så få deltagere som muligt. Derfor har vi sat en deltagergrænse på i alt 10 personer i kirkerne i Stenløse og Veksø," udtaler menighedsformand Flemming Enghave.
Det er menighedsrådets ansvar sammen med provst og præst at foretage en lokal vurdering og meddele det præcise antal max deltagere med opslag på kirkedøren. Kirketjener/graver og præst skal begge stå ved døren og sammen sørge for, at kun det fastlagte antal deltagere får adgang til kirken.
