Da Julius Mygind var 13 år, havde han det som mange andre på den alder. Han syntes ikke, at han var god nok, pæn nok, klog nok.
Som hos så mange andre teenagere var hans standardsvar, når forældrene spurgte til, hvordan det var gået i skolen: »Fint nok«, selv om det slet ikke var gået fint, og forældrene slog sig længe til tåls med det typiske og fåmælte teenager-svar.
Selvværdet blev lavere og lavere, lysten til at være til stede i det virkelige liv mindre og mindre, og fra den første øl som 13-årig, gik turen de næste fem år videre til hårdere alkohol, hash og endelig også hårde stoffer som bl.a. MDMA.
Den gode stikker
Den selvdestruktive glidebane fortalte Julius Mygind tirsdag om i en fyldt multisal på Borgerskolen, hvor elever i 6.-9. klasse samt lærere og nogle få forældre opmærksomt lyttede til den personlige historie. Foredraget var arrangeret af skolens forældreforening for de 20.000 kr., den blev bevilget af fondene bag Sjællandske Medier.
Og hans far, Peter Mygind, fortalte om de svære år set fra et forældre-synspunkt. Fra den indledende naive tro på, at alt var i orden, over begyndende mistanke og til den dag, en af Julius' venner ringede og grådkvalt fortalte, at det stod meget værre til med Julius, end de var klar over.
- Nogle ville måske kalde hende en stikker, fordi hun sladrede om en god ven, men fordi hun turde at ringe, står jeg her i dag, konstaterede Julius Mygind - og hans far tilføjede:
- Man er ikke en stikker i det tilfælde. Man er en helt.
Du er ikke alene
Af det belastende forløb har familien Mygind lært, hvad der er vigtigt - i forhold til venner, familie og sig selv.
- I skal forstå, at I ikke er alene med jeres tanker. Det var det, der ødelagde mig. Jeg troede, at jeg var alene om at føle mig dum og grim, men det var jeg ikke. Jeg har nu holdt foredrag i fem år, og I drømmer ikke om, hvor mange der skriver til mig, at de ikke føler sig gode nok, sagde Julius Mygind.
- I skal se jer i spejlet hver morgen og sige »Jeg er lækker«. Lad være med at sammenligne jer med andre, for der er altid nogen, der er bedre til noget. Lad jer inspirere i stedet. Det er vigtigt at I lærer at acceptere jer selv. Og husk at sige tingene højt. Husk at bede om hjælp og at tage imod hjælp, hvis den bliver tilbudt, lød opfordringen fra Peter Mygind, der også havde denne appel til forældrene:
De skal turde sige det
- Lad være med at gå i panik, hvis I opdager, at jeres barn drikker eller ryger hash. Lad være med at råbe dem ind i hovedet. Træk vejret dybt. Tal fornuftigt sammen. Og sørg for, at jeres børn ikke er bange for at sige tingene til jer. En gang Julius havde drukket sig meget fuld og lå på en p-plads ved Ikea i 11 graders frost, turde han heldigvis ringe efter os. Ellers kunne han have været død.
I dag er Julius Mygind 27 år og nygift. Han har også været stoffri i ni år, men resultatet af de mange dumme valg, han traf som teenager, vil altid følge ham:
- Mit misbrug har f.eks. reduceret min krops evne til at producere dopamin. Derfor har jeg svært ved at føle lykke. Og den »taske« skal jeg bære rundt på resten af livet.
