Erik Bering fortæller om et liv med blomster

Den nu pensionerede blomsterkunstner giver foredrag 25. oktober

Den nu pensionerede blomsterkunstner giver foredrag 25. oktober

foredrag Da biografien 'Et liv med blomster - og en smule ukrudt' udkom tidligere på året, fik læseren et kig ind bag disken hos den kendte blomsterkunstner Erik Bering med den berømte butik i København.

25. oktober kl. 15-17 kan man møde ham personligt, når han kommer til Mezzaninen i Kulturhavn Gilleleje for at fortælle mere om sig selv og sin baggrund.

Her vil Erik Bering fortælle om sit liv gennem syv årtier, sit møde med kongelige, kendisser og andet godtfolk på vejen til at blive Kongelig Hofleverandør. Endelig vil han give et indblik i livet som pensionist.

Erik Bering havde i sin tid Bering Blomster på Købmagergade med 15 ansatte, og hvor kendte og kongelige stod i kø for at handle. Desuden var han royal bryllups-arrangør og dekoratør for flere dronninger.

I 2003 overdrog han forretningen til Bjarne Als, men Berings navn indgår stadig: 'Bering House of Flowers'.

Erik Bering har tidligere boet i Nødebo og i Søborg ved Gilleleje, hvor han drev en gårdbutik Beringgård, men han er nu vendt tilbage til området og bor nu i Gilleleje By.

Billet 50 kr. på www.gillelejebio.dk.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...