I januar 2024 blev Alex Østergaard fra Allerød anerkendt som skuespiller. Han havde samlet bevis for de roller, de uddannelsesforløb og den løn, han havde tjent med skuespiller-opgaver, og sendt det hele ind til Dansk Skuespillerforbund, hvor Alex nu er blevet medlem.
Alex Østergaard har step by step nået sit mål. Som ung ved at gå på Allerød Musikskole og spille i Allerød Amatør Teater og tage til Gladsaxe til Eventyrteatret.
Herefter har han selv stykket sin skuespilleruddannelse sammen. Dels med undervisning hos mange skuespillere, dels på The American Academy of Dramatic Arts Los Angeles i USA og dels Panorama Academy og Skuespillerakademiet i Danmark.
- Menneskets psyke og det at forstå, hvorfor folk gør, som de gør, har altid interesseret mig. Det at vise - og måske løse - konflikter, der opstår, kan være muligt med skuespil, siger Alex Østergaard.
Lige nu spiller Alex Østergaard for børn rundt omkring i landet gennem firmaet Showagent, der producerer børneteater. Det gør han i rollen som den tålmodige ’Manden med den gule hat’ i ’Peter Pedal Show’ og som den eventyrlystne Ryder i ’Paw Patrol Show’.
I fremtiden kan man se Alex Østergaard i DR1-serien ‘Grundtvig’, der omhandler N.F.S. Grundtvigs liv og karriere, Viaplay dokumentaren ‘I Sindet På En Forbryder’ og kortfilmen ‘14 minutter’.
Jk
