Kommunen med opfordring: God idé hvis børn har nogle at følges med hjem

Torsdag den 1. februar fik Nordsjællands Politi en anmeldelse om, at en mand havde taget fat i en 11-årig dreng kl. ca. 17.50 ud for Agertoften nr. 3 i Hørsholm.

Torsdag den 1. februar fik Nordsjællands Politi en anmeldelse om, at en mand havde taget fat i en 11-årig dreng kl. ca. 17.50 ud for Agertoften nr. 3 i Hørsholm.

Torsdag den 1. februar bliver en 11-årig dreng pludselig holdt fast af en 45-50 årig mand ud for Agertoften nummer 3 i Hørsholm. Drengen vrister sig fri og stikker chokeret af.

Onsdag eftermiddag den 7. februar i sidste uge oplever to drenge på ti år at blive forsøgt lokket ind i en sort varevogn med tonede ruder. Episoden sker ved Rødehusvej og ved Æblets Kvarter i Nivå, hvor en mand åbner bagklappen og insisterer på at køre drengene hjem. Drengene ser, at der ingen sæder er i bilen, og de begynder først at gå fra stedet, men manden følger efter dem, og de skræmte drenge sætter i løb.

Lidt efter ser de varevognen igen, men de slipper væk via en oversvømmet sti og møder en lærer, de kender.

De to sager skaber frygt og rædsel i lokalområdet, og i Hørsholm Kommune sender de nu information ud til at alle forældre, oplyser Hanna Bohn Vinkel, der er centerchef for Dagtilbud og Skole i Hørsholm Kommune, til B.T.

- Vi oplyser forældrene om, at de skal være opmærksomme - og at det er en god idé, hvis børn har nogle at følges med hjem, indtil politiet har undersøgt, hvad det er, der er foregået, siger hun til avisen.

I Fredensborg Kommune er man også ude med information fra rådhuset til ledelserne på skoler og i daginstitutioner om sagen. Ifølge B.T. er meldingen fra kommunens kommunikationschef Jesper Holdflod Pallesen, at børn eksempelvis ikke må gå fra skole til SFO uden en voksen.

Mange henvendelser

I begge sager melder Nordsjællands Politi ud, at de tager det meget alvorligt.

- Vi er i gang med efterforskningen og vil i den forbindelse gerne tale med føreren af varevognen og med borgere, som kan have set noget, der kan hjælpe os med opklaringen af sagen, siger politikommissær og efterforskningsleder Kasper Guldager fra Nordsjællands Politi i en udmelding torsdag.

Efterfølgende er det strømmet ind med henvendelser, oplyser Nordsjællands Politi fredag til Ritzau.

- Vi har fået rigtigt mange henvendelser, som vi følger op på, og vi vurderer alle henvendelser nærmere, lyder beskeden fra Nordsjællands Politi.

Forskellig højde

Den efterlyste mand i Niva beskriver de som 45-50 år, 165 cm høj, spinkel af bygning, halvt dansk/halvt udenlandsk af udseende og dansktalende. Han er iført orange skibukser, orange gummistøvler eller sorte Nike sneakers med hvidt Nike-logo på siden og muligvis en grå kasket.

Fra sagen på Agertoften i Hørsholm beskriver den 11-årige manden som 45-50 år, 190 cm, almindelig af bygning, brun i huden, iført sort jakke, hvide bukser, sorte løbesko, grå hue, sorte tykke handsker og med et stykke stof op over næsen.

Denne mand vil Nordsjællands Politi også gerne i kontakt med.

Det er endnu for tidligt at konkludere, om der kan være en sammenhæng mellem de to sager, men det indgår i den aktuelle politiefterforskning.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...