Arkaderne er klar til Black Friday

Hillerøds store bycenter lokker med live-musik, DJ, juleunderholdning for store og små og masser af gode tilbud

Hillerøds store bycenter lokker med live-musik, DJ, juleunderholdning for store og små og masser af gode tilbud

Black Friday er en af årets allerstørste handelsdage i SlotsArkaderne, som ligefrem har publiceret en længere introduktion og vejledning til, hvordan du som kunde kan hjælpe dig selv til de bedste køb og shopping-oplevelser på den specielle dag.

Vejledningen findes under 'Det Sker' på slotsarkaderne.dk.

På Black Friday fredag 29. november har butikkerne i SlotsArkaderne åbent kl. 08-22 og vil friste med gode tilbud, så du kan komme billigere til de gode julegaver.

Der kommer heller ikke til at mangle musik og julestemning.

Der vil være live-musik ved Espresso House kl. 16-19 og DJ på torvet ved Glitter kl. 18-21.

Julemanden har udset sig Black Friday som dagen, hvor han første gang besøger SlotsArkaderne. Det sker kl. 15-19.

To nisser går rundt i SlotsArkaderne og deler godter ud kl. 19-21, og hele dagen kan du købe nisser og hjemmelavet julepynt i SlotsArkadernes julebod på torvet ved Telenor.

Vokalgruppen Carol Singers synger julen ind i SlotsArkaderne, og de tager fat på opgaven på Black Friday, hvor de går rundt i centret kl. 13-16 og spreder god julestemning gennem hyggelige julesange.

Carol Singers besøger også SlotsArkaderne 7. og 14. december.

De små børn kan glæde sig til, at Frk. Hanegal besøger SlotsArkaderne i julen, første gang på Black Friday, hvor hun fortæller interaktive juleeventyr kl. 11-14 på Plan 2 mellem Plaza og Jack & Jones.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...