Tandlæge har åbnet kosmetisk klinik

Aase Larsen, der i 20 år har været tandlæge i England, vil køre parløb med plastikkirurg Bjarne Finn Alsbjørn i Reborn Clinic på Præstøvej.

Aase Larsen valgte sidste år at sige goodbye til England for igen at bosætte sig i Danmark.

Hun er uddannet tandlæge i Danmark, og mens hun arbejdede som tandlæge i England, blev hun meget interesseret i kosmetiske behandlinger i ansigtet. Det kan f.eks. være rynkereducering eller måske en opstramning af huden omkring kæbepartiet, der med alderen ofte ændrer struktur og nedsat muskulatur.

- Tænderne har også en indflydelse på ansigtet, og det er et område tandlæger kender til i mindste detalje, fortæller Aase Larsen, der i lørdags havde gang i de første online-bestillinger i Reborn Clinic.

Klinikken har lejet sig ind i Skønhedshuset Dermalounge på Præstøvej 45 og etableret et lyst lokale til behandlinger. Samtidig er der tænkt på gode parkeringsforhold.

- For 12 år siden begyndte jeg efter adskillige kurser at lave behandlingerne, så de blev en del af mit daglige arbejde ved siden af mit job som tandlæge, fortæller hun.

- I forløbet har jeg undervist både læger, tandlæger og sygeplejersker fra hele verden i behandling med botulinum Toxin type A (botox) og ikke- permanente Dermal fillers. Både teoretisk og i praksis.

Desuden blev hun helt up-to-date med alle de nye produkter og behandlingsmetoder. Kurserne kørte hun indtil sidste år, da hun flyttede til Danmark.

Læs resten af historien i denne uge på siderne: Sundhed og Velvære i Ugeavisen Næstved

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...