Farum-forfatteren Trine Andersen fylder 50

På onsdag den 4. september fylder forfatter Trine Andersen 50 år

På onsdag den 4. september fylder forfatter Trine Andersen 50 år

Forfatter Trine Andersen, Farum, voksede op i Vejle, og allerede som barn vidste hun, at hun ville skrive. Hun tog en cand.phil i Litteraturvidenskab i Odense og debuterede så med novellesamlingen 'Hotel Malhereux' i 1995. Den bog fik Bogforums debutantpris. Siden er fulgt en række hædersbevisninger, der i blandt Statens Kunstfonds 3-årige legat.

Trine Andersen står bag et bredt og meget varieret skønlitterært forfatterskab, hvor ambitionen er at undersøge den genre, hun skriver i, på ny hver gang, hvilket har resulteret i masser af anerkendelse og begrænset kommerciel succes.

Hun har udgivet noveller, digte og romaner, som alle tematiserer det moderne menneskes ensomhed og udsathed i verden. Seneste udgivelse er 'Den røde jord i Mzuzu' (Gyldendal 2013), som foregår i Malawi og handler om en dansk kvinde, hvis vestlige blik på Afrika udfordres i mødet med det nye.

Ved siden af sit forfatterskab har Trine oprettet forlaget PanAfrican Publishers sammen med den malawiske forfatter Shadreck Chikoti, hvor ambitionen er at udgive uafhængig, afrikansk litteratur til afrikanske læsere.

Tine Andersen fejrer sin fødselsdag ved at holde en stor fest - og 'så skal der danses', siger hun.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...