Officielt: Her vil de starte en helt ny festival med de største danske navne

Andreas Odbjerg er et af de store danske navne, der optræder på den splinternye musikfestival. Foto: Luger

Andreas Odbjerg er et af de store danske navne, der optræder på den splinternye musikfestival. Foto: Luger

For 30 år siden var det gigantiske navne, som U2, Michael Jackson, Metallica og mange flere, som spillede op til fest på græsset i Gentofte, hvor stadion husede en række kæmpe koncerter. Nu er lokale kræfter klar på at genoplive noget af stemningen fra dengang.

Musik i Gentofte hedder den endagsfestival, som for første gang finder sted lørdag den 27. juli i år.

- Denne stolte koncerttradition har vi længe ønsket at genoplive, siger Ronaldo Mora, der er idémand til projektet.

- Efter to og et halvt års planlægning er vi endelig nået i mål og kan langt om længe være den fakkel videre, som ikke har været tændt siden 2005, da mægtige Rammstein næsten brændte det gamle stadion ned til grunden, siger Michael Schäbethal, der er festivalchef for den nye festival, der efter planen skal være et årligt tilbagevendende heldagsarrangement.

D-A-D, Medina, Andreas Odbjerg og Jonah Blacksmith er blandt de optrædende til festivalens debut senere i år.

Også Emil Stabil, Laid Back, Rasmus Walter, Benny Jamz og Aysay giver koncert.

Arrangørerne fortæller, at man skal forvente sig en moderne byfest med musik fra to scener, madboder og koldt øl i hanerne midt i Gentofte Sportspark, der lægger græs til.

- Det er vores ønske at revitalisere vores kommune, som den kulturinstitution, den engang var, og give borgerne i Gentofte - og resten af regionen - en kæmpe fest i deres egen baghave, siger Michael Schäbethal.

Billetsalget er i gang på musikigentofte.dk

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...