Her er tøjbutikken hvor man ikke kan lave fejlkøb

Det Kollektive Klædeskab er ikke en almindelig tøjbutik.

For eksempel er det ikke muligt at komme ind fra gaden og købe tøj. I stedet skal man være medlem for at få adgang til varerne.

Idéen bag Det Kollektive Klædeskab er nemlig, at det er et tøjbyttefællesskab for kvinder, hvor de kan aflevere det tøj, som de ikke længere bruger, og i stedet finde noget andet, som andre har givet bort.

Dermed undgås det, at tøj, som ikke fejler noget, bliver kasseret og går til spilde, og det taler ind i en tid, hvor bæredygtighed og cirkulær økonomi er blevet nøgleord.

Det var det, der tiltalte Lene Broe Olesen, da hun for fire et halvt år siden åbnede butik på Vesterbro, fordi hun kendte Den Kollektive Klædeskabs stifter Louise Kingo Liokouras fra tidligere.

- Jeg kunne mærke, at det var spændende, og efter et år kunne jeg sige mit job op og leve af det, siger Lene Broe Olesen, som bor i Roskilde, men i første omgang ikke turde åbne butik i sin hjemby.

Det gjorde hun i december 2020, og undervejs blev hun også administrerende direktør i Det Kollektive Klædeskab, inden hun sidste år købte virksomheden af Louise Kingo Liokouras.

Stor forskel

Det Kollektive Klædeskab fungerer ved, at man tegner et medlemsskab til 199 kroner om måneden. Derefter kan man komme forbi med sit aflagte tøj, hvor personalet i butikken vurderer tøjet og giver point, som man kan bruge på andet tøj.

- Det skal være tøj i god stand, som man ville give til sin veninde, siger Lene Broe Olesen.

I begyndelsen skal medlemmerne vænne sig til, at udbuddet afhænger af, hvad der er blevet indleveret senest.

- Hvis man kommer første gang og ikke synes, man kan finde noget, der passer én, skal man huske, at det er tøj fra de sidste 15 medlemmer, der hænger på bøjlerne. Så der kan være stor forskel på, hvad det er, der hænger, så nogle medlemmer kommer forbi flere gange om ugen. Butikken kan se helt anderledes ud to-tre uger senere, siger Lene Broe Olesen.

Mere tøjmodig

Selv har Lene Broe Olesen erfaret, at hun er blevet mere modig, når hun skal vælge tøj, fordi det er en “gratis omgang”.

- Der er flere, som siger, de er blevet mere tøjmodige. De kan prøve tøjet af, og hvis det ikke er noget, kan de bare komme tilbage og få point, siger hun.

En anden fordel er, at medlemmerne får stillet deres lyst til at købe nyt tøj og dermed sparer penge i det lange løb.

- Du sparer rigtig meget på tøjbudgettet, og du kan ikke lave fejlkøb, for du kan bare komme forbi med det igen, siger hun.

Der er selvfølgelig også tøj, som ender med at hænge for længe i butikkerne.

- Det er jo vores job at se, hvad vi kan gøre med overskudstøjet, så det kommer også videre. For eksempel har vi haft en fastelavnsworkshop, hvor vi har lavet fastelavnstøj ud af det tøj, som ikke kunne mere, siger Lene Broe Olesen.

Selvbetjening

Konceptet bag Det Kollektive Klædeskab er baseret på tillid, så det indebærer også, at medlemmerne har mulighed for at lukke sig ind i butikkerne i åbningstiden via en kode i deres app, selv om der ikke er personale til stede.

- Det betyder, at vi ikke behøver at holde lukket i tilfælde af sygdom, eller hvis man lige skal til tandlægen, siger Lene Broe Olesen.

Der kommer i gennemsnit 150 stykker tøj ind om dagen, som skal sorteres og vurderes.

- Jeg er overrasket over, hvor meget tøj der er i omløb. Nogle spørger, hvorfor vi har så meget fra H&M? Men det er jo det, som folk har købt, og det kan vi ikke bare lukke ned for. Det er hverdagstøjet, vi deles om, siger hun.