Smilet er tilbage i Slagteriskolens butik

Gourmetbutikken på ZBC Slagteriskolen har atter en glad smiley efter at have haft en sur de sidste to måneder.

Butikken fik en sur smiley og en bøde på 10.000 kroner efter Fødevarestyrelsens besøg 30. august. Her lå røget medister, røget bacon, rullepølse og røget skinke med en temperatur op til 14 grader. Gourmetbutikken havde i forvejen været underlagt ekstra kontrolbesøg, fordi den havde haft anmærkninger ved mindst tre ud af fire kontroller.

Men da Fødevarestyrelsen kom forbi mandag den 22. oktober, var alt i den fineste orden, og derfor er smilet vendt tilbage i butikken, som dog ikke slipper for endnu et kontrolbesøg i den nærmeste fremtid.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...