Koncert med Kim Larsens søn

Hvidebæk Lokalråd har netop skrevet kontrakt om en koncert med singer-songwriter Sylvester Larsen, søn af afdøde Kim Larsen fra hans ægteskab med Hanne Qvist Larsen.

Sylvester Larsen kommer til Ubby Kultur- og Forsamlingshus ved Kalundborg og giver solo-koncert den 28. februar 2020.

Han har udgivet syv albums - det seneste udkom tidligere i år og har navnet »Mega Egotripper«.

Kim Larsens evergreen »De Smukke Unge Mennesker«, fra Kim Larsen & Bellamis album »Yummi yummi« i 1988, er skrevet til Sylvester Larsen på det tidspunkt, hvor hans klassekammerater blev konfirmeret.

Tirsdag var der fuldt hus i Ubby Kultur- og Forsamlingshus til koncert-foredraget med en anden Sylvester - multikunstneren Leif Sylvester, arrangeret af Biblioteksklubben på Kalundborg Biblioteker og Hvidebæk Lokalråd.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...