Hvad er maskinlæring og kunstig intelligens?

På to timer kan du få et indblik i, hvad maskinlæring er, hvordan kunstig intelligens virker og hvilke konsekvenser maskinlæring allerede har for fremtidens samfund.

"Maskinlæring findes overalt i vores samfund. Du oplever det anvendt i blandt andet anbefalingssystemer som Netflix, i ansigts-, stemme- og billedgenkendelse, i computerspil og meget mere," fortæller bibliotekar Stine Kjær Schmidt, der står for workshoppen på Køge Bibliotek tirsdag 14. januar kl. 16. Her vil hun blandt andet fortælle om teknologiens muligheder og begrænsninger.

Hvad er maskinlæring, og hvorfor skulle det være interessant for mig, tænker du måske? "Ja, netop derfor bør du komme denne eftermiddag, hvor du også får lejlighed til selv at prøve - helt konkret og praktisk - at træne en algoritme, så du kan opleve, hvordan maskinlæring virker i praksis," forklarer Stine Kjær Schmidt.

Alle er velkomne. Der kræves ingen digitale forudsætninger for at deltage i arrangementet, som er gratis. Biblioteket stiller computere til rådighed. Tilmelding anbefales og kan ske via koegebib.dk eller på det lokale bibliotek.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...