I 2020 er det 100 år siden, at Sønderjylland blev genforenet med resten af Danmark.
Historien om grænsedragningen bliver ofte genfortalt som en af de eneste eksempler i verdenshistorien på, at en grænse blev fastlagt efter en folkeafstemning. Men med til historien hører også, at vejen til folkeafstemningen var brolagt med intern dansk strid, der mundede ud den nyere danmarkshistoriens største politiske krise.
Hele spørgsmålet om at få det tabte Slesvig - eller i hvert fald noget af det tilbage efter nederlaget i 1864, begynder med Tysklands nederlag i Første Verdenskrig i 2018.
Her øjnede mange i Danmark og dansk-sindede i Slesvig pludselig en mulighed for at få det tabte land tilbage. Men hvordan skulle det foregå? Og hvor meget skulle man kræve?
Et flertal i den dansksindede bevægelse »Den nordslesvigske Vælgerforening« ønskede en afstemning, der kunne sikre en deling med så tysksindede nord for grænsen som muligt. Et ønske, den daværende radikale Zahle-regering bakkede op omkring.
En anden gruppe af dansksindede med redaktøren for Flensborg Avis, Ernst Christensen, i spidsen, ønskede grænsen tilbage til Dannevirke.
Gruppen mente, Tyskland havde udsat Slesvig for en »germanisering« siden 1864, og derfor skulle satse på, at få sejrherrerne fra verdenskrigen: Frankrig, England og USA med på, at hele Slesvig ned til Dannevirke skulle hjem til Danmark. Dannevirke-bevægelsen blev dog hurtigt splittet og en mere moderat tredje gruppe, »Flensborgbevægelsen«, opstod. Den ville sikre, at en folkeafstemning blev skruet sådan sammen, at storbyen Flensborg endte på dansk side efter en grænsedeling. Også selv alle vidste, at byen havde tysk flertal.
Flensborgbevægelsen vandt gehør hos den borgerlige opposition i Folketinget og hos Kong Christian 10. Konflikten mellem regeringen og kongen spidsede så meget til, at kongen til sidst afsatte regeringen og udløste »Påskekrisen« i 1920.
Efter fem dage med voldsomme demonstrationer og en udbredt frygt, at optøjerne kunne ende i en regulær revolution, fik til sidst kongen til bøje sig, og et nyvalg udskrevet.
Det valg vandt de borgerlige partier. Men den nye regering valgte at støtte op om den nordslesvigske vælgerforening og den tidligere regerings afstemningsmodel, der mundede ud i den grænse, vi kender i dag.
Nord for grænsen stemte knap 75 procent dansk. Syd for den nuværende grænse stemte cirka 80 procent tysk - herunder også et stort flertal i Flensborg.
