Badehotel Søfryd er igen konkurs, men alt håb er ikke ude

Badehotel Søfryd Aps er igen gået konkurs.

Badehotel Søfryd Aps er igen gået konkurs.

Badehotel Søfryd i Jyllinge er igen konkurs, fremgår det af Statstidende og en artikel her til morgen på eb.dk. Sjællandske Medier har været i kontakt med direktør og ejer Steen Rye Jeppesen, og han håber på, at der de kommende dage kan ske et lille mirakel.

- Jeg er på vej til møde med kurator, og der er en my chance for, at der er nogle ting, som løser sig, som giver dem, der har booket store arrangementer i løbet af foråret, et bedre budskab end det billede, der tegner sig lige nu, siger Steen Rye Jeppesen, på en telefon fra færgen mellem Aarhus og Sjællands Odde.

Da Steen Rye Jeppesen og hans folk overtog Badehotel Søfryd efter den seneste konkurs, blev Søfryd delt i to, et ejendomsselskab, altså et firma der ejer bygningen, og et driftsselskab, som ejer selve restaurant og hotel-delen.

Det er restaurant- og hotel-delen, der er gået konkurs.

- Det er sådan, det hænger sammen. Selve bygningerne ejes af Vista Invest, og de er ikke gået konkurs, siger Steen Rye Jeppesen. Bag Vista invest står en række selskaber, som i sidste ende ejes af en amerikansk pensionsfond med adresse i Nevada.

Meddelelsen om, at Badehotel Søfryd Aps er gået konkurs, kom via Statstidende den 23. februar.

Den kommer efter lang tid, hvor Sjællandske Nyheder med jævne mellemrum har haft kontakt til ejerne, som har fortalt meget lidt om, hvad der foregik i selskabet andet end, at der blev arbejdet på ting.

Lokalt begyndte naboerne at undre sig, da der var gået næsten tre måneder siden, hotellet lukkede i efteråret, uden at den udmeldte renovering var påbegyndt.

Meldingen var på et tidspunkt, at der næsten var fundet en ny, kendt forpagter, men også det lader til at være gået i vasken.

Kurator for boet er advokat Anders Gintberg Levin, Skomagergade 8, 1. th, 4000 Roskilde. Kreditorer i boet har nu fire uger til at anmelde deres krav i sagen.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...