Det må være Danmarks dyreste rækkehus - se den vilde pris

Det er dette hjørnerækkehus i Klampenborg, der er sat til salg. Foto: Jesper Bjørn Larsen

Det er dette hjørnerækkehus i Klampenborg, der er sat til salg. Foto: Jesper Bjørn Larsen

I Klampenborg har den tidligere Novo Nordisk-direktør og topchef, Lars Rebien Sørensen, netop sat sit imponerende hjørnerækkehus på Christiansholms Tværvej 27 - en del af de berømte engelske rækkehuse - til salg, og prisen er nok ikke for alle.

Hele 29 millioner kroner skal du have op ad lommen, hvis du vil overtage det 299 kvadratmeter store rækkehus med en grund på 314 kvadratmeter.

Det skriver Boliga.

Står til boliggevinst

69-årige Lars Rebien Sørensen, der var administrerende direktør for Novo Nordisk A/S fra 2000 til udgangen af 2016 og i dag fungerer som bestyrelsesformand for Novo Nordisk Fonden og Novo Holdings A/S, har ifølge Tinglyset købt boligen tilbage i 2018 for 20.500.000 kroner.

Han står dermed til en boliggevinst på hele 41 procent, hvis han altså får de 29 millioner kroner, som hjørnerækkehuset, der er bygget i 1905, er sat til salg for.

Hvis du tænker, at 29 millioner kroner - og dermed en kvadratmeterpris på 96.989 kroner - måske er en smule pebret for et rækkehus, så læs, hvad ejendomsmægler Claus Borg & Heilesen skriver om deres nyeste vare på hylden:

- Nok det allerbedste Engelske Rækkehus beliggende i det sydvestlige hjørne af sydgården med ugenert sydvestvendt have med kig til skovbrynet ved Christiansholms Slotspark. (...) Huset er renoveret overalt med respekt for de originale detaljer og oprindelige kvaliteter, og der er lagt vægt på de håndværksmæssige detaljer og materialevalget er eksklusivt, diskret og tidssvarende.

Du kan se billeder af boligen her.

jbl

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...