Det er langt fra sikkert, at dametøjsbutikken Solo i Holberg-Arkaden åbner klokken 9.30 som sædvanligt på mandag den 1. april.
Butikken er en del af kæden Solo Company, og den kæde er gået konkurs.
Det bekræfter advokat og kurator Søren Volder fra advokatfirmaet Bech-Bruun.
- Vi forhandler fortsat med potentielle købere, men lige nu er det uafklaret, siger Søren Volder til DAGBLADET Ringsted og Sjællandske.
