Ugebladet Vestsjælland stopper

I den sidste uge i februar udkommer Ugebladet Vestsjælland for sidste gang. Kalundborg, Sorø og Slagelse Kommuner har hver sin ugeavis, og Ugebladet Vestsjælland har derfor udgjort en form for dobbeltdækning af de tre kommuner, som ikke længere giver mening.

Det oplyser Louise Pettersson, ansvarshavende chefredaktør for Sjællandske Medier:

- De gode lokale historier vil fremover blive leveret til postkassen i de tre tilbageværende ugeaviser, der fortsat dækker området.

Høng Posten, som Ugebladet Vestsjælland hed, før avisen fusionerede i 1989 og fik sit nye navn, er udkommet siden 1916. Det er derfor lidt af en avisinstitution i området, der nu må siges farvel til.

- Derfor er det vigtigt at understrege, at der netop ikke er tale om et farvel til den nære lokale dækning. Der er blot tale om et farvel til, at det lokale dækkes i flere ugeaviser på én gang i samme område. Al den interessante lokale journalistik og de mest relevante annoncer fra lokalområdet vil være at finde i de tre tilbageværende ugeaviser i området, og så er det også værd at bemærke, at man altid kan tilgå de nære lokale nyheder fra ens kommune digitalt på Sjællandske Nyheder, sn.dk siger hun.

-cs.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...