Man kunne høre en knappenål falde i kantinen på Roskilde Gymnasium, da den snart 90-årige Salle Fischermann onsdag 23. januar holdt foredrag om sit grufulde ophold i koncentrationslejren Theresienstadt under 2. Verdenskrig.
Sådan er det hver gang, når Salle Fischermann, som er en af de få danske KZ-overlevere, der er tilbage, tager rundt og holder foredrag. Han kan bevidne de gruopvækkende rædsler, som han og de andre danske jøder blev udsat for under krigen. Siden 1960 har han holdt utallige foredrag i mange europæiske lande heriblandt over 600 foredrag i Tyskland.
I Danmark er det formidlingsportalen AldrigMere.dk, der gør et stort oplysningsarbejde om Holocaust og andre folkedrab, og som blandt andet formidler foredrag med overlevere, som i mange år ikke har kunne fortælle deres nærmeste om krigens rædsler.
En hverdag med død
Efter en kort introduktion af Hans Bülow fra AldrigMere.dk, trådte Salle Fischermann op på scenen foran de 500 elever. Der bredte sig en ærbødig stemning i gymnasiets kantine.
Under det timelange foredrag stod Salle ret op og ned foran en stol, mens han fortalte nærværende og nøgternt om de frygtelige oplevelser han som ung teenager var udsat for.
- Døden så man hver dag. Man kunne ikke engang græde, fortalte Salle om sin "hverdag" i lejren, hvor han var sat til at hjælpe børn og voksne op i kreaturvognene, når de skulle køres til udryddelseslejren Auschwitz. Det var endeløse dage med død, sult og sygdom.
Dansk hensyn
De fleste danske jøder overlevede på trods af de barske forhold, blandt andet fordi de fik nødhjælpspakker fra Dansk Røde Kors, og fordi rigsbefuldmægtig i Danmark, Werner Best, havde indgået en aftale med Adolf Eichmann, lederen af afdelingen for jødiske spørgsmål i Berlin, om at de danske jøder i lejrene ikke skulle deporteres til udryddelseslejrene. Tyskerne frygtede, at det ville gå ud over eksporten af danske fødevarer til Tyskland, hvis danskerne fik viden om, at danske jøder blev myrdet i lejrene.
- Jeg har aldrig været til et foredrag med så meget ro. Der var stor respekt for taleren, fortalte 1.g'eren Rikke Damgaard Nielsen efter foredraget.
For gymnasieelever, som kun er nogle få år ældre, end da Salle blev interneret i lejren tæt på Prag, var mødet med en overlevende en stærk oplevelse.
Rørende og bevægende
- At stå foran en mand, som kun var 13 år, da han kom i koncentrationslejr. Det rørte os meget og kan ikke gengives i ord. Det var meget personligt og bevægende. Ingen film kan illustrere det samme, udtrykker 1.g'eren Rikke, som også fik mulighed for at stille et spørgsmål til foredragsholderen.
Det er først for nylig, at Salle har fortalt sine egne teenage-børnebørn om de rædsler, han oplevede i de 18 måneder, hvor han var interneret i Theresienstadt sammen med sin mor og søskende.
- De skulle ikke vide, hvor dårligt deres morfar har haft det. Hønen beskytter sine små kyllinger, forklarede han om sin tavshed i forhold til sine nærmeste - og konstaterede meget sigende:
- Mennesket har en utrolig overlevelseskraft.
Og det er han netop et lysende eksempel på. På trods af de utrolig barske ungdomsår, formåede han at rejse sig efter krigen. Han tog en uddannelse til ingeniør og var ansat hos et amerikanske firma indtil sin pension i 2004.
