Er de to thailandske kvinder, som politiet onsdag anholdt under en kontrolaktion, ofre for menneskehandel? Det har Center Mod Menneskehandel frem til 20. juni til at finde ud af.
Fredag blev de to kvinder på henholdsvis 27 og 41 år fremstillet i grundlovsforhør, efter de blev anholdt på massageklinikken Busaba Thai Massage i Jernbanegade onsdag og sigtet for overtrædelse af udlændingeloven.
Kvinderne nægter begge at have arbejdet på massageklinikken, men det spørgsmål var ikke på Rettens dagsorden fredag.
De to thailandske kvinder var med visum til Schengen-landene i deres pas kommet ind i Danmark på lovlig vis.
Hvad der siden bragte den 41-årige til bordellet i Jernbanegade, havde hun selv en forklaring på.
Den 27-årige havde derimod ingen forklaring på, hvad hun lavede på bordellet.
En 50-årig kvinde blev ved samme kontrolaktion onsdag anholdt og sigtet for bordeldrift og for ulovligt at have beskæftiget de to thailandske kvinder.
