VUC-glæde: Ikke flere lukninger

Rektor havde både lykønskninger og en god nyhed med til dimissionsfesten på VUC i Kalundborg i går.

*

Rektor Pernille Brøndum havde en god nyhed med i sin tale til dimittenterne på VUC Kalundborg i går: VUC er omtalt i den nye regerings såkaldte forståelsespapir. Og heraf fremgår, at der ikke skal lukkes flere VUC-afdelinger i Danmark.

- VUC er et fleksibelt springbræt til videre uddannelse og arbejde for studerende, som af forskellige grunde er hoppet af de lige linjer i uddannelsesystemet, fastslog Randi Brøndum, som også omtalte nogle af de spidskompetencer, som VUC mestrer:

- Vi kan uanset alder og erfaringer skabe nye veje til uddannelse og job, og der er behov for mange uddannede hænder med små ungdomsafgange, tilføjede rektor. Daglig leder Heidi Engdal Mortensen holdt også en glædestale med lykøsnninger til dimittenterne.

En af kursisterne er Rikke Hjorth Andersen, som i en flot tale blandt andet sagde:

- I dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget.

- At jeg skulle stå her i dag og have fuldført noget, der ligner en uddannelse, havde jeg aldrig troet. Jeg var nemlig ikke det barn, der passede ind i skolen. Jeg har faktisk altid sagt, at jeg er ikke specielt klog, men jeg ved lidt om en masse, og jeg kan klare mig selv.

- Men efter at have været ud og ind af arbejdsmarkedet i 23 år, så var der ikke nogen anden vej for mig, hvis jeg ville blive ved med at klare mig selv, end at tage en uddannelse.

- Jeg kunne ikke bevise, at jeg havde fuldført min 9. klasses afgangseksamen, så jeg måtte starte helt forfra, og den melding var lige ved at slå mig helt ud og få mig til at springe fra, for så ville vejen gennem uddannelsen jo tage meget længere tid. Men i gang kom jeg heldigvis. For her på Nordvestsjællands HF & VUC passede jeg underligt nok ind.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...