Debat: Politikerne skal finde 75 millioner kroner - her er to borgeres forslag

- Vi ønsker med nedenstående bidrag at sætte fokus på mennesket før økonomi, og opfordre politikerne til at foretage en politisk prioritering, skriver to borgere fra Jonstrup i dette indlæg. Foto: Jens Berg Thomsen

- Vi ønsker med nedenstående bidrag at sætte fokus på mennesket før økonomi, og opfordre politikerne til at foretage en politisk prioritering, skriver to borgere fra Jonstrup i dette indlæg. Foto: Jens Berg Thomsen

Af Lene Herrstedt og Kenneth Kjemtrup, Bringekrogen 46, 3500 Jonstrup

I et indlæg lægger politikerne i Furesø op til borgerinddragelse i forbindelse med en nødvendig økonomisk besparelse på 50-75 mio kr. i de kommende års budgetter.

Vi ønsker med nedenstående bidrag at sætte fokus på mennesket før økonomi, og opfordre politikerne til at foretage en politisk prioritering.

Furesø kommune har arvet en stor gæld på 124 mio. kr. hvert år indtil 2040, samtidigt med at kommunen betaler et udligningsbidrag på ca. 300 mio.kr. til andre kommuner.

Byrådet skal forstærke det offentlige pres på Regeringen for at få ændret udligningsordningen og påpege igen overfor Folketinget, at de skylder kommunen en retfærdig udligning, som reelt sikrer et ensartet serviceniveaugrundlag i kommunerne.

Følgende 6 områder må under ingen omstændigheder reduceres i omfang eller økonomi og bør styrkes:

1. De svage borgere, som har behov for omsorg og pleje skal sikres at behovene dækkes på en værdig måde. Her kan for de ældre tages udgangspunkt i kommunens værdighedspolitik og regeringens oplæg til ældrepolitik.

2. For børn og unge skal det sikres at børneinstitutionerne/skolerne bemandes med det personale, der er nødvendigt for at børnene trives og undervises fagligt forsvarligt.

3. Sikring af tilgængelighed for handikappede fra hjem til mål indenfor kommunen.

4. Forebyggelse af ulykker på det kommunale vejnet. Det gælder skole og fritidsvejen og det gælder sikring af ældre imod faldulykker på grund af huller og ”usynlige” kanter på færdselsarealerne. Klog reduktion af hastigheden indenfor Byzonen vil samtidigt kunne reducere uheldsrisikoen væsentligt.

5. Sikre at kommunens driftsfunktioner forbliver kommunale og kompetenceudvikles.

6. Sikre at kommunens sociale indsats overfor borgere med behov for hjælp og støtte udføres værdigt og ordentligt.

Følgende områder kan fjernes uden konsekvenser af betydning for borgerne:

1. Direktionslaget er overflødigt og kan, bortset fra kommunaldirektøren, helt fjernes. Kommunen har for mange ledelseslag til at kunne drives effektivt og fagligt forsvarligt.

2. Økonomiområdet kan nedskaleres betydeligt ved at gennemføre den nødvendige og af Regeringen anbefalede afbureaukratisering.

3. Kommunale sponsorater af kultur og fritidsaktiviteter sættes på pause.

4. Alle kommunale anlægsprojekter, som ikke tjener de 6 prioriterede områder, udsættes.

5. Sælg Farum Park, som ejes af Furesø kommune. Vurderingsprisen er ca. 50 mio.kr.

På Frederiksborg Amts Avis og ugeaviserne Hillerød Posten, Furesø Avis og Allerød Nyt bestræber vi os altid på at lave historier, der betyder noget for dig.

Så har du en ide til en artikel eller et tip, så send en mail til redaktionerne på hillerod@sn.dk, alleroed@sn.dk eller furesoe@sn.dk eller kontakt os på vores hovednummer 48 24 41 00.

Du kan også kontakte vores journalister direkte:

Johanne Wainø, redaktionel souschef og journalist, johanne.wainoe@sn.dk

Janne Mulvad, journalist, Hillerød, janne.mulvad@sn.dk

Mette Dolmer Thygesen, journalist, Hillerød, mette.thygesen@sn.dk

Per Skovkjær Sand, journalist. Hillerød, per.sand@sn.dk

Josefine Munch-Petersen, journalist, Hillerød, josefine.petersen@sn.dk

Anne-Mette Rasmussen, journalist, Allerød, anne.mette.rasmussen@sn.dk

Martin Stokkebro Moestrup, journalist, Allerød, martin.moestrup@sn.dk

Louise Mørch Vilster, journalist, Furesø, louise.vilster@sn.dk

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...