Debat: Derfor var Sorø ikke med

Hvorfor var Sorø ikke med? Godt spørgsmål, Anne Madsen (S).

Tak for dit spørgsmål om, hvorfor jeg som borgmester ikke var medunderskriver på et brev til Folketinget om kommunernes økonomiske udfordringer i forbindelse med, at vi glædeligvis får flere børn og ældre i vores kommuner. Svaret er meget enkelt. Jeg er ikke medunderskriver, da jeg ikke har haft kendskab til initiativet. Det er din socialdemokratiske partifælle i Odense, som efter mine oplysninger har koordineret underskrifterne. I den forbindelse har man så ikke henvendt sig til alle landets borgmestre - herunder mig i Sorø Kommune.

Så du kunne måske spørge Peter i Odense næste gang, du møder ham, hvorfor Sorø ikke blev kontaktet.

Jeg er til gengæld blevet kontaktet af en journalister om min holdning til brevet, og her svarede jeg, at Sorø Kommune står i den samme situation og deler derfor synspunkterne i brevet. Jeg ser derfor også meget gerne, at vi bliver tilgodeset med henblik på fortsat at kunne give en tilfredsstillende velfærd til alle vores borgere i kommunen - herunder også vores børn og ældre.

Gert Jørgensen

Borgmester

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...