Forgyldte snegleæg

Gourmetkok vandt VM i Lyon med sneglekaviar fra Roskilde

Gourmetkok vandt VM i Lyon med sneglekaviar fra Roskilde

Da den danske køkkenchef Kenneth Toft-Hansen og hans assistens Christian Wellendorf fra Svinkløv Badehotel onsdag aften vandt guld ved det uofficielle mesterskab for kokke, Bocuse d´or, var der snegleæg fra Roskilde på toppen af vinderretten. Vinderretten bestod af æble og glaskål, estragon, rygeost og snegleæg til retten med kalvekam med brisler, og det er Ditte Ankjærgaard fra Danske Frilandssnegle i Roskilde begejstret for.

- Det er så fantastisk. De kokke er så ydmyge og så dygtige, og vi er så pavestolte over, at vores sneglekaviar prydede den grønne garniture. Det er en blåstempling uden lige, så vi er så glade, siger hun.

Koldrøget kaviar

Køkkenchef Kenneth Toft-Hansen henvendte sig til Danske Frilandssnegle i efteråret 2017, da han var på jagt efter nye råvarer, og kokkene brugte allerede sneglekaviaren ved EM i Torino i 2018.

- De er imidlertid endnu mere synlige denne gang, hvor de bruger snegleæggene i en koldrøget version, siger Ditte Ankjærgaard, der får besøg af TV2 Lorry senere på dagen i anledning af den store begivenhed.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...