Baby ramt af tagsten

Politiet har spærret af, hvor episoden fandt sted. Foto: Amanda Liisberg Helding

Politiet har spærret af, hvor episoden fandt sted. Foto: Amanda Liisberg Helding

Fredag formiddag er en baby og babyens mor blevet ramt af en tagsten fra noget bygningsarbejde i Skomagergade i Roskilde.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser til Sjællandske Nyheder, at barnet er ved bevidsthed, men er kørt med en ambulance til sygehuset. Ambulancen forlod stedet med udrykning.

Morens tilstand er endnu uvis, men politiet forventer, at hun ikke er kommet yderligere til skade. Ifølge politiet er babyen fire-fem måneder gammel.

Lige nu er brandvæsnet på stedet med en stigevogn for at tjekke, om der er flere løse genstande på taget. Brandvæsenet skal også tjekke, hvordan det kunne ske, og politiet skal undersøge, om der er nogen, der skal stilles til ansvar for episoden.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...