Nu blomstrer Magasin igen: I dag åbner Magasin Flowers

Fra fredag er der mere farverigt på hjørnet af Klampenborgvej og Lyngby Hovedgade

Fra fredag er der mere farverigt på hjørnet af Klampenborgvej og Lyngby Hovedgade

Fra fredag bliver der ekstra farverigt foran Magasins hovedindgang. Her åbner nemlig Magasin Flowers.

"Vi er utroligt glade for, at vi igen kan tilbyde vores kunder at købe blomster, når de handler i Magasin, og vi har derfor indgået et samarbejde med Magasin Flowers, som også vil tilbyde unikke og personlige workhops for de kunder, der ønsker at udfolde sig i det kreative blomsterunivers og forkæle sig selv eller en, de holder af," siger Magasins forretningschef, Michael Dupont.

Magasin Flowers åbningstider kommer til at følge Magasin i Lyngbys normale åbningstider.

Julen nærmer sig, og i samarbejde med Magasin Flowers afholder Magasin i Lyngby i november en adventskrans-workshop, hvor kunderne kan lave deres egen og personlige adventskrans.

I december følges der op med en blomsterbinding-workshop, hvor kunderne kan binde deres egen unikke blomsterbuket til julebordet, mens blomsterpiger fra Magasin Flowers giver vejledning og deler deres bedste tips og tricks til blomsterbindingen.

På selve åbningsdagen vil der være særlige tilbud. /peb

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...