For at fortællingen om Gentofte Kommune ikke skal være så elitær, har Villabyerne bedt lokalhistoriker Niels Ulrik Kampmann Hansen, der gennem mange år har formidlet Gentofte Kommunes lokalhistorie, om hjælp.
Langt de fleste af de boliger, som staten siden 1945 har fredet, "er artitekttegnede perler beliggende i Nordsjælland," som Københavns Universitet skriver i pressemeddelelsen om en ny undersøgelse.
Gentofte Kommune er den kommune, der bidrager med flest fredede bygninger. Og bidrager dermed til en elitær fortælling om Danmarks historie i efterkrigstiden. Det er et demokratisk problem, vurderer forskerne bag undersøgelsen. For ifølge bygningsfredningsloven skal fredede boliger afspejle bolig- og arbejdsvilkår i Danmark gennem historien.
"De boliger, som er opført, og som staten har favoriseret efter Anden Verdenskrig, er ofte store villaer, tegnet af kendte arkitekter som Jørn Utzon og Arne Jacobsen. Men hvor er de almene boligbyggerier bygget efter krigen, hvor 20 procent af befolkningen bor? Eller de almindelige typehuse? Hvis vi skal følge lovens bud om at repræsentere bredt, er der gået noget galt i ligningen," siger én af forskerne bag undersøgelsen, Svava Riesto.
Som modvægt til den elitære fortælling bad Villabyerne derfor Niels Ulrik Kampmann Hansen om hjælp til at skabe en mere folkelig fortælling om Gentofte Kommune. Og det vil heller ikke være en forvrængning af virkeligheden, påpeger han.
"De fleste siger, at Gentofte bare er villaer, men over halvdelen bor i etageejendomme. Især omkring stationerne er der etageejendomme. Det er noget, de fleste ikke ved," siger han.
Niels Ulrik Kampmann Hansen giver her tre bud:
Nymose Huse, Vangede
"Det er kun rækkehuse, som ligger ned mod Nymosen. Dan Turèll flyttede fra Nørrebro til Nymose Huse med sin familie omkring 1950, da det var helt nyt. Hans far var elektriker og arbejdede i Grønland et par år, så familien kunne spare op til indskuddet, og de fik råd til at fraflytte deres trange Nørrebro-lejlighed.
Børnene kunne i Nymose Huse få egne værelser, for det havde man ikke i de små toværelses lejligheder. Det kan være svært at forestille sig for den yngre generation, hvor trangt man boede dengang."
Stolpehøj, Vangede
"Det er både etageejendomme og rækkehuse, men oprindeligt var det tænkt som et socialt boligbyggeri. Kvarteret blev opbygget på én gang og udviklede sig til et såkaldt søvbryllupskvarter. Her flyttede unge familier ind med små børn. Børnene flyttede hjemmefra, og da der ingen udskiftning skete i kvarteret, kunne forældrene fejre sølvbryllup med 25 år i kvarteret. Deraf navnet. Det betød også, at udviklingen i kvarteret gik i stå, da dynamikken kommer med de unge. I nyere tid er der sket en udskiftning, og udviklingen er ved at vende, så der nu igen bor mange børnefamilier.
Med efterkrigstidens store børneboom var det nødvendigt med en ny skole, og så byggede man Mosegårdsskolen i nærheden. Skolen blev dog nedlagt for cirka 20 år siden, og børnene blev overført til Bakkegårdsskolen."
Broparken, Vangede
"Broparken er kun etageejendomme og blev bygget i 1945, hvor Brogården lå. Det blev færdigt i sommeren 1945. Bygherren vidste ligesom alle andre, at Anden Verdenskrig var ved at slutte og trak derfor færdiggørelsen ud. Lejlighederne kunne have været færdige i marts-april, men så havde tyskerne villet bruge dem til indkvartering af tyske flygtninge fra øst, som det også skete på Gentoftes skoler og sportsinstitutioner.
Da de danske jøder, som var flygtet til Sverige, kom hjem, var deres boliger optaget af andre familier, fordi der var boligmangel. De flyttede derfor ind i de dengang helt nye boliger i Broparken, og området blev i folkemunde kaldt Lille Jerusalem, indtil jøderne også blev spredt ud til andre kvarterer.
Lige bag Broparken ligger også en gårdlænge, og der er i dag en fouragehandel. Det ligger som et levn fra Gentoftes landbrugsfortid."
