Scandic lukker for i år og siger tak med hjertet

Scandic Eremitage i Lyngby lukker ned indtil på den anden side af nytår - og sender en stor tak sundhedspersonalet i landet

Scandic Eremitage i Lyngby lukker ned indtil på den anden side af nytår - og sender en stor tak sundhedspersonalet i landet

Det store hotel midt i Lyngby, Scandic Eremitage, lukker for julen og bruger anledningen til med et kæmpemæssigt lyshjerte på hotellets facade at sige tak til landets sundhedspersonale.

"Året, der nu går på hæld, har på mange måder været et hårdt år for hotelbranchen. En virus har gjort det svært for alle at rejse og mødes, som de plejer. Som mange andre lukker Scandic nu vores hoteller ned i den kommende tid," siger hotelmanager Kim Christensen - og forklarer, hvorfor man på hotellet har tændt det kæmpemæssige lyshjerte:

"Hver dag risikerer sundhedspersonalet landet over deres helbred for vores skyld, så vi kan vende tilbage til hverdagen hurtigst muligt. Nu har vi lukket ned, men vil gerne sige tusind tak til alle dem, der siden marts har arbejdet på højtryk for at passe på alle os andre i en ufatteligt svær tid. De er i vores tanker, og vi håber inderligt, at der trods stigende smittetal bliver tid til, at de kan sætte sig ned, trække vejret og holde jul med jeres nærmeste familie".

Kim Christensen forventer at Scandic Eremitage åbner igen 4. januar, medmindre de nuværende restriktioner fortsætter.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...