Hjemme hos Malou Aaby Jensen og Cia Lindholm i Tølløse står en vugge og en reol fyldt med babytøj til deres tre børn Maggie, Bonnie og Saga, der er henholdsvis en måned for tidlig født, fire måneder og et år gammel.

I sofaen ligger Maggie pakket ind i en dyne, mens Saga sidder i den anden ende. På gulvet ligger Bonnie i en slynge.

Men det er ikke hvilke som helst babyer. De er reborn-dukker lavet af silikone og vinyl.

Reborn-dukker er designet til at ligne levende babyer så meget som muligt. De vejer, hvad der svarer til en rigtig baby, og så er de blevet formet og malet så detaljeret, at man lige skal kigge en ekstra gang, før man opfatter, at de er dukker.

Men det gør dem ikke mindre vigtige i parrets liv af den grund.

- For os er det vores børn. Vi knytter bånd til dem, pusler dem og laver alle de ting, man normalt ville lave med levende børn, siger Malou Aaby Jensen.

Malou Aaby Jensen er 38 år, har angst, skizofreni og er førtidspensionist. Hun er i gang med en 10. klasse, og så har hun sine to børn enårige Saga, der er lavet af vinyl og stof og fire måneder gamle Bonnie, der er lavet af silikone.

Hun er forlovet med 26-årige Cia Lindholm, der også førtidspensionist, har en skizofreni-diagnose og har cerebral parese, som er en spastisk lidelse, der gør hende delvis lam i den ene side. Hun er mor til Maggie, der er skal forestille en for tidligt født baby.

(U)frivillig barnløshed

Fælles for dem begge er, at de grundet deres diagnoser, ikke har det fornødne overskud til at tage vare på et levende barn. Derfor har reborn-dukker været en fantastisk løsning for dem begge.

- Dukkerne kan man lægge fra sig, når man vil. Det kan man ikke med en rigtig baby, siger Malou Aaby Jensen, som selv aktivt har valgt levende børn fra på grund af sine diagnoser.

- Vi kalder dukkerne for vores terapi-babyer, fordi de er der for os og ikke omvendt, som ved et normalt forældreskab, siger hun.

- Bonnie hjælper mig med min angst. Det giver mig tryghed, når jeg sidder med hende, og kan mærke hendes vægt på mit bryst. Jeg har droppet min kugledyne, efter jeg har fået hende, siger hun.

Cia Lindholm forærede Saga til Malou Aaby Jensen, fordi Saga var for stor til at Cia Lindholm kunne pusle hende. Derfor har hun nu fået Maggie, der størrelsesmæssigt er tilsvarende en baby, der er født en måned for tidligt.

- Mit handicap gjorde, at jeg rent fysisk ikke kunne skifte hende og give hende tøj på, hun var for stor og tung, og det gav mig en følelse af nederlag. siger Cia Lindholm og uddyber:

- Jeg vil gerne være noget for nogen, men eftersom jeg ikke kan få børn selv, så kan jeg være noget for mine reborn-dukker, og det kan jeg for Maggie, siger Cia Lindholm.

En normal hverdag

Sammen med dukkerne, har parret skabt en normal hverdag med de sædvanlige aktiviteter, man laver som familie. Blandt andet at se Gurli Gris med den ældste, Saga.

Den yngste, Maggie, har en drikke-tisse-funktion. Det betyder, at hun kan få sutteflaske og skiftet ble. Både Bonnie og Maggie består af 100 procent silikone, og det betyder, at de også kan komme i bad.

For at gøre det mere autentisk, har parret en babysimuleringsapp, der fortæller, når de har behov for mad, blive skiftet eller trøstet. Appen hedder Babysitme og har tre sværhedsgrader, som man selv kan vælge. Og så kan man indstille, hvor mange timer, det skal vare.

- Vi laver ting med dem, som vi gerne ville have lavet med de børn, vi ikke fik, siger Malou Aaby Jensen.

Fordomme

Begge har en Instagram-profil, hvor de åbent fortæller om deres liv med terapi-babyer, men det er ikke alle, der forstår parrets måde at leve på, og det har givet udfordringer.

- Der var en, der skrev til mig, at jeg hørte til på den lukkede afdeling, fortæller Cia Lindholm, om et Facebook-opslag, hvor parret efterspurgte tøj til deres dukker.

Men det slår dem ikke ud. Det giver dem tværtimod blod på tanden til at fortsætte med at være åbne om deres liv.

- Jeg får bare lyst til at råbe endnu højere og vise, at vi faktisk ikke er skøre. Bare fordi, man ikke forstår det, betyder det ikke, at det er forkert, siger Malou Aaby Jensen.

Fordommene og reaktionerne gør, at parret er tilbageholdende med at tage ud i offentligheden med dukkerne og vise dem frem. Derfor håber de på, at deres åbenhed på sigt kan være med til at normalisere at have reborn-dukker.

- Ligesom med levende børn, vil man jo gerne vise dem frem til hele verden og fortælle, hvor meget, vi elsker dem, siger hun.