Til sommer bliver det muligt at sove med udkig til stjernerne på himlen og være tæt på naturen i et fredet område. fire sheltere med glastag bliver efter planen klar til sommerferien 2021 på Observatoriet i Brorfelde.
Det udvider observatoriets muligheder for oplevelser i naturen for skoleklasser og familier. Håbet er at lokke nye brugergrupper ud i det fri.
De fire sheltere er placeret, så gæsterne skal følge stien gennem istiden, der er observatoriets geologiske aktivitetsområde.
Mellem seks og otte personer kan overnatte i shelterne. Det giver plads til en familie i et shelter eller en skoleklasse fordelt i alle shelterne.
Den runde form og størrelsen gør, at en klasse kan undervises i et shelter. Ligesom området kan bruges til udendørs undervisning.
Der bliver et muldtoilet på shelterpladsen og en bålplads.
Observatoriet i Brorfelde er partner i det tværkommunale projekt Istidsruten med støtte fra Nordea Fonden.
Her er målet at få flere danskere ud i det fri og på Brorfelde formidle viden om geologi og landskaber formet af istiden, natur, astronomi og biologi.
De fire sheltere en del af den formidling og er bygget med støtte fra Nordea Fonden. De er tegnet af arkitekt Kristoffer Teglgaard - Dome of Visions og bygges i biologiske nedbrydelige materialer.
De færdige elementer af marinekrydsfiner skrues ned i et fundament. Der skal ikke graves, og shelterne kan skrues af igen og flyttes. De er isoleret med papiruld, og fladerne er behandlet med linolie og trætjære.
Shelterne skal bookes gennem observatoriet, som også står for driften.