Det startede i Lyngby, det årelange cirkus med de private fællesveje.

I mands minde har kommunen foretaget blandt andet vintervedligeholdelse på de lokale veje, og det viste sig så - efter at en lokal grundejer gjorde opmærksom på det tilbage i 2012 - at kommunen rent faktisk ikke havde hjemmel tll at foretage den ydelse.

Og så opsagde man fra kommunens de gamle vinterordninger, hvorefter grundejerne selv måtte finde ud af, hvordan de skulle få fjernet sne og få foretaget anden vintervedligeholdelse af de veje, de bor på.

Det har afstedkommet et ramaskrig blandt grundejerne, og her - et år før næste kommunalvalg - ser det nu ud til, at kommunen igen får mulighed for at foretage vintervedligeholdelse af vejene. Mod betaling. Folketinget skal nemlig til at behandle et lovforslag fra regeringen, der gør, at det bliver muligt. Vedtages lovforslaget, vil den nye ordning træde i kraft fra næste vinter.

Det er man svært tilfredse med på rådhuset i Lyngby.

"Jeg synes, at vi har ventet længe på en løsning og havde gerne set lovforslaget tidligere, da det ville have sparet os for en hel del besvær. Men bedre sent end aldrig, og forslaget trækker helt bestemt i den rigtige retning," siger borgmester Sofia Osmani (K) til Det Grønne Område.

Hun synes dog, at lovforslaget har sine mangler:

"Jeg er ked af, at forslaget kun ser på vintervedligeholdelse og renholdelsesopgaver og ikke også på drift og vedligehold af vejenes tilstand. Lapning af huller er trods alt en mere kompleks opgave at skulle håndtere for den enkelte grundejer end snerydning. Det bør derfor medtages, hvilket vi naturlig vil gøre opmærksom på i vores høringssvar."

Kommunen arbejder stadig på at kommunalisere de private fællesveje, fortæller borgmesteren:

"Langt de fleste veje i kommunen bruges af os alle, og det gælder også for en stor del af de private fællesveje. Vi har dermed en fælles interesse i at kunne færdes på dem, og derfor vil det også være rimeligt, at vejene er offentlige, så vedligehold betales over skatten. I hvilket omfang det er muligt at opklassifisere de enkelte private fællesveje, er vi ved at kortlægge, og det arbejde fortsætter."

Rigtig gode nyheder

Formanden for Teknik- og Miljøudvalget, Sigurd Agersnap (SF), er også tilfreds:

"Jeg synes, at det er rigtigt gode nyheder. Det er samfundsøkonomisk og klimamæssigt helt hovedløst, at kommunen ikke har kunne tilbyde de private fællesveje, at kommunen kunne rydde sneen på deres vej, når nu man alligevel er ude og rydde de offentlige veje. Det vil man ændre på nu, og det kan vi kun være glade for," siger han - og fortsætter:

"I efteråret 2018 besøgte jeg sammen med borgmesteren daværende transportminister Ole Birk Olesen om problematikken. Vi oplevede ikke den helt store lydhørhed. For et år siden besøgte vi så igen den nye transportminister, Benny Engelbrecht, og selv om vi ikke skal tage hele æren for lovforslaget, så minder forslaget en del om det vi havde med til ministeren," fortæller han - og fortæller, hvorfor lovforslaget er en god idé:

"Vi er i sidste ende alle sammen afhængige af, at vejene bliver ryddet. Både så vi selv kan komme rundt på vejene, men også så ældreplejen eller skraldebilerne kan komme ud. Snerydning er en fælles opgave, og nu bliver det igen muligt at tilbyde fælles løsninger."

"I dag skal kommunen køre rundt og rydde de offentlige veje for sne og så løfte sneploven, når man kommer til en privat fællesvej. Samtidig kører der fem eller seks forskellige private firmaer rundt og rydder hver femte eller sjette vej. Det giver ikke mening, og er et kæmpe ressourcespild, ikke mindst i forhold til klimaet hvor vi simpelthen udleder unødig CO2, når ikke vi laver fælles løsninger," fastslår Sigurd Agersnap.

Lovforslaget

Det lovforslag, som nu er sendt i høring, er et forslag til ændringen af loven om private fællesveje.

Lovændringen vil skabe mulighed for, at kommunerne kan indgå aftaler med grundejerne om, at kommunen mod betaling fra grundejerne udfører vintervedligeholdelse og renholdelse af de private fællesveje. Der er tale om snerydning, glatførebekæmpelse og renhold af vejene.

Lovforslaget behandler ikke muligheden for at tilbyde vejvedligeholdelsesordninger, som kommunen også har været nødsaget til at ophæve.

"Det vil være op til grundejerne selv at beslutte, om de vil anmode kommunen om at indgå en aftale om vintervedligeholdelse. Men grundejerne har i øvrigt ikke efter forslaget krav på, at kommunen indgår en aftale efter denne ordning, og kommunerne kan derfor også vælge ikke at benytte ordningen. Det er altså en frivillig ordning, og som det er lagt op, bestemmer kommunen, hvornår en stor nok del af vejen har tilsluttet sig ordningen til, at man vil indgå en aftale," forklarer Sigurd Agersnap.

Ordningen. som er i høring indtil 18. december, vil være takstfinansieret og på den måde ikke belaste kommunens økonomi.

Priserne

I Virum Grundejerforening, som dækker hele Virum bortset fra Furesø-kvarteret, er der 2.500 husstande fordelt på rundt regnet 100 veje, og op imod 75 af disse er private fællesveje.

I omegnen af halvdelen af de private fællesveje i Virum vil kunne komme på tale til den nye ordning, skønner grundejerforeningens formand, Claus Colding-Jørgensen.

De veje, som allerede har sikret sig vintervedligeholdelse leveret af private firmaer, har fået aftaler til gode priser. I Virum Grundejerforening håber man, at Lyngby-Taarbæk Kommune om et år vil kunne levere ydelserne til fornuftige priser også.

"I dag har de veje, som har indgået aftaler med private, fået rigtig gode priser. De priser må kommunen godt anstrenge sig med, så de også tilbyder attraktive priser. Der må være noget stordrift, og på den måde bør de kunne tilbyde nogle attraktive priser," siger Claus Colding-Jørgensen:

"Det er dejligt med en transportminister, som er lydhør, og som forstår de tåbelige problemer, det skaber med, at en kommune ikke kan varetage helt naturlige opgaver. Det kan godt være, at man skal betale for det, men det er altså en fællesskabsopgave at sørge for vinterbekæmpelse. Det drejer sig helt konkret om saltning og fjernelse af sne, og om rensning af rendestensbrønde samt fejning et par gange om året."

Anden vedligeholdelse

Grundejerforeningens formand fortæller, at hans medlemmer forventer, at lovforslaget i praksis kommer til at indbefatte alle tre opgaver.

"Indbefatter det kun vinterbekæmpelse, hvad så med rensning af rendestensbrøndene? Så skal man alligevel lave vejlaug eller forpligtende aftaler på vejene med private leverandører. Det er altid problematisk at forpligte hinanden økopnomisk. Der er altid nogen, der ikke vil være med," siger Claus Colding-Jørgensen:

"Det vil være et meget, meget stort ønske. Ja, nærmest en forventning. Hvis ordningen ikke indbefatter det, vil det være rart, hvis kommunen kan hjælpe med andre løsninger. Men det må de jo ikke. Og det er det, der er problemet.

Og Virum Grundejerforening er helt på linje med det politiske ønske om, at der skal laves en lovændring, så andre vedligeholdelsesopgaver end blot vintervedligehold kan udføres af kommunen:

"Det vil være helt rigtigt, at Transportministeriet også sikrer en lovændring, der åbner for, at kommunen også kan tilbyde vedligeholdelse af belægningen på vejen samt opretning af rendesten, rabatter og chikaner," siger Claus Colding-Jørgensen - og undrer sig på Lyngbys vegne over høringen:

"Ser man på det materiale, der er sendt i høring, er der forslag til lovændring og en oversigt over, hvem det direkte er sendt i høring til. Man har sendt til den 8-10 største kommuner, regionerne, KL, men Lyngby-Taarbæk Kommune er ikke selvstændigt inviteret med som høringspart, selv om kommunen er arnestedet for det hele. Det virker arrogant fra ministeriets side."