Oplev Roskildes historie til fods: 4. del - Den grønne tur fortæller om Roskilde bys historie

Henrik Denman

Grønne åndehuller i de større byer er i dag i høj kurs, og her kan Roskilde byde på en naturoplevelse, mange andre byer vil misunde. Fra stationen og Hestetorvet kan man i ét stræk gå i grønne omgivelser helt ned til fjorden.

Undervejs er der rigt varierede parker for den naturinteresserede og motionister, men en fodtur gennem byens parker byder også på masser af historiske oplevelser.

Folkeparken

Når man går fra Hestetorvet og forbi Roskilde Bibliotek, går man ned gennem Folkeparken. Her kan man også stifte bekendtskab med en del af Roskilde Klosters historie.

Klostret, der gennem en lang periode hed Roskilde adelige Jomfrukloster, har gennem historien haft store jordtilliggender. Hvis man i 1800-tallet stillede sig, hvor biblioteket i dag ligger på Dr. Margrethes Vej, kunne man skue ud over marker så langt øjet rækker. Det var klostrets jorder. Jordene nærmest klostret var oprindeligt græsningsareal, og klostrets ladegård lå lige bag klostret, hvor Roskilde Bibliotek i dag ligger.

Det, vi kender som Folkeparken, består i virkeligheden af tre anlæg. Det første på seks tønder land anlagde klostret i 1819, og det var byens første egentlige park. Dette anlæg hed Klostermarken, og det er her, de tre øverste søer ligger. Det kunne først og fremmest bruges af klostrets konventualinder, men byens borgere havde også adgang.

I 1906 blev parken udvidet mod nord. Det fik navnet Berte Margrethe Anlægget, opkaldt efter de to adelsenker, der i 1699 oprette Roskilde adelige Jomfrukloster. Det er stort set det område, hvor der er skov, og som er afgrænset af Klostervang på den ene side og Sankt Agnes-husene mord nord.

Sidst i 1920'erne begyndte der imidlertid at ske ting og sager. Ved siden af disse to anlæg ville kommunen også anlægge en park. Da kommunen købte mere jord af klostret, besluttede man i 1934 at udlægge et område til en folkepark - og det skulle virkelig være en folkepark. Ikke blot en lystpark til at promenere i, men en park, hvor folk kunne mødes til folkemøder, underholdning og boldspil Det var dog først i 1950, at alle tre parkanlæg blev samlet til én offentlig park - Folkeparken.

Når man i dag går rundt i Folkeparken, ånder alt fred og idyl. Men da den offentlige park blev anlagt, skete det under en heftig politisk debat. Man skændtes dels om anvendelsen af området, for var det dog ikke bedre, at området blev udstykket til attraktive villagrunde? spurgte nogle. Og dels var der hele projektet.

De socialdemokratiske politikere gik ind for, at parken skulle anlægges som et beskæftigelsesprojekt i en periode, hvor arbejdsløsheden voksede voldsomt, men risikerede man ikke, at de arbejdsløse ville klæbe sig til byen? spurgte andre.

De politiske trakasserier endte med, at den store park blev anlagt til gavn og glæde for eftertiden, og opgaven gav arbejde til mange ledige. Tilmed fik byen en kulturperle af de helt store, for den nye park med amfiteater blev tegnet af en af Danmarks bedst kendte landskabsarkitekter. C. Th. Sørensen. Hele parken er i dag fredet.

Byparken

Fra Folkeparken kan man gå direkte over i Byparken. Ved indgangen fra Frederiksborgvej ses Skt. Gertruds Kilde, som har navn efter et kloster, som vi ikke ved meget om.

Når man går ind i parken, passerer man mindestenen for Genforeningen i 1920. Den blev afsløret den 31. oktober 1920 og kan altså snart fejre 100 års-jubilæum. Den blev i øvrigt skænket af hofjægermester Theodor Havsteen, der boede på Store Maglekildegård på Maglegårdsvej. Her havde han stenen stående i sin have, inden han forærede den til byen.

Da stenen blev opsat, var der fra stenen frit udsyn til havnen og fjorden, men siden er parkens træer og buske vokset betragteligt. Stenen var en gave til byen - og det var Byparken også.

Den blev indviet i 1916 og var dermed byens første kommunale park. Giveren var byens store mæcen, købmand O.H. Schmeltz (1814-1898) - byens ven, som Roskilde kalder ham. Han testamenterede et større beløb til kommunen til opkøb af jord, hvor der skulle anlægges et lystanlæg. Det var dog en betingelse, at parken ikke måtte bruges til sport, udelukkende koncerter og anden adspredelse. Efter et par årtier fandt kommunen et egnet areal, og her anlagde man Byparken i bedste engelske landskabsstil med slyngede stier og grupper af store træer på klippet græsbund.

Øverst i parken ligger restaurant Pipers Hus. Her ser man alt det, der gør parken så speciel - et dramatisk terræn, en skøn udsigt over fjorden, store gamle træer og spektakulære løgplanter, og kigger man mod syd, troner den majestætiske domkirke som et oplagt postkortmotiv. Det stråtækte hus, der er udformet som en pavillon, er opført i 1923.

Skt. Ibs Kirke

I den østlige side af parken er der en sti ud til Skt. Ibs Vej. Her kan man besøge Skt. Ibs Kirke, som er opført omkring år 1100 i frådsten og i 1200-tallet fik tilbygget et tårn, som senere blev revet ned.

Kirken er interessant at besøge. På væggene ses de originale romanske kalkmalerier, der med deres stramhed og stiliserede figurer adskiller sig kraftigt fra de livfulde og meget mere udbredte senmiddelalderlige kalkmalerier, som ellers kendes fra mange danske landsbykirker.

Kirken blev nedlagt i 1808 og blev derefter brugt som lazaret for spanske soldater. De opholdt sig i Roskilde og i andre danske byer under Napoleonskrigene, fordi den franske kejser Napoleon i foråret 1808 sendte omkring 30.000 spanske soldater til Danmark, efter englænderne året forinden havde bombet København. Siden er kirken blevet anvendt som pakhus.

På kirkegården ses bl.a. gravstenen for maleren L.A. Ring og hans kone Sigrid Ring.

Roskilde Miniby

Fortsætter man ad Skt. Ibs Vej kan man ved rundkørslen gøre stop ved Roskilde Miniby. Modellen viser det middelalderlige Roskilde omkring år 1400 fra Røde Port til Støden og fra Jernbanegade til havnen.

Modellen af det middelalderlige Roskilde, som er lavet af en gruppe af byens borgere, er en gave til byen i anledning af 1000-års jubilæet i 1998.

Roskilde Gasværk

Gasværk rimer på glasværk - og det er historien om næste seværdighed. Ved indkørslen til havnens store parkeringsplads ligger en gammel bygning med Glasgalleriet. Byen fik opført sit gasværk i 1863 på havneområdet, og først i 1979 blev der slukket for gassen.

Da gasværket var nedlagt og de store ståltanke fjernet, blev bygningen fyldt op med glaspustere og kunstgalleri. I Glasgalleriets åbne værksted kan man se glaspusterne arbejde med det smeltede glas og skabe højt værdsat kunsthåndværk.

Vikingeskibshallen

Hovedattraktionen ved havnen er Vikingeskibsmuseet og med det den store museumsbygning. Bygningen er nu affredet, og museet gør klar til at udskrive en arkitektkonkurrence, som skal bane vej for en ny museumsbygning. Inden bygningen eventuelt forsvinder, bør man unde sig selv at kigge nærmere på den.

De fem vikingeskibe i museet blev udgravet i Roskilde Fjord ved Skuldelev i 1957-1962. Efter fundet blev det besluttet at opføre en udstillingsbygning til skibene på Strandengen ned til fjorden, og efter en arkitektkonkurrence fik en af de store danske arkitekter i forrige århundrede, Erik Christian Sørensen, opgaven.

Lige siden opførelsen af bygningen har dens arkitektur skilt vandene, men der er bred faglig enighed om, at Erik Christian Sørensens bygning fra 1969 hører til blandt de bedste og tydeligste eksempler på en markant kulturstrømning i det 20. århundrede, brutalismen. Også internationalt har man øje for bygningsværket, idet organisationen Innova Concrete har udarbejdet en kanon med 100 væsentlige europæiske betonbyggerier i EU - og her er Vikingeskibshallen repræsenteret.