Findes der noget bedre end at se årets første sne dale til jorden under gadelampernes skær?
Næppe - og især ikke hvis den bliver liggende i et tykt dække over de grå og vinterdeprimerede gader.
Men med sneen følger også et særligt ansvar, som mange slet ikke er opmærksomme på: nemlig reglerne for snerydning.
Så fra alle os til alle jer kommer nu de generelle regler for snerydning af den private snerydningsvirksomhed snevagten.dk.
Private boliger
Hvis sneen falder, inden du tager på arbejde, er det din snerydningspligt at stå tidligere op for at rydde sneen væk fra selve husstande og 10 meter ud fra ejendomsskellet. Det vil sige fortorv, indkørsel, indgange, havegange, trapper.
Fortove skal være ryddet, så der er passage på mindst halvanden meter. Enhver sti eller fortov, der fungerer som indgang til andelsforeningens grund, skal også ryddes og saltes. Husk også at istapper og snedynger på tagene skal ryddes eller varsles og spærres for.
Loven for snerydning siger, at der skal ryddes og saltes så tidligt efter snefaldet som overhovedet muligt.
Mens det i hverdagene skal gøres mellem klokken syv og 22, kan man om søndagen sagtens udsætte snerydningen til klokken 8.
Hvis du allerede er taget på arbejde, kan du sagtens vente med at rydde og salte, til du er kommet hjem.
Hvis du er ude at rejse, er det stadig dit ansvar, at hjemmematriklen er ryddet og saltet. Det vil altså sige, at du fortsat har det juridiske ansvar for, at ingen personer kommer til skade på eller uden for din grund.
Hvis du ikke overholder din snerydningspligt, kan det straffes med bøder.
Så hvis du ikke selv har muligheden, så vil det være en meget god i de at alliere dig med nogen, som kan hjælpe dig, mens du er bortrejst.
Lejebolig
Bor du i lejebolig, gælder andre regler for snerydning.
Her er det nemlig personen, virksomheden eller foreningen, der ejer grunden, at sikre sig, at matriklen er ryddet og saltet.
Du betaler nemlig for snerydning gennem din lejekontrakt. Det kan dog i visse tilfælde være lejer, som har pligten til at holde området ryddet.
Måske det her kunne være anledningen til at få læst din lejekontrakt ekstra godt igennem.
Andelsbolig
Hvis du bor i andelsbolig, så er det andelsforeningens ansvar at overholde reglerne for snerydning. Også selvom din bolig er placeret på en privat vej.
Hvis du qua din kontrakt selv måtte have ansvaret for snerydningen, gælder de samme regler som for private husstande.
Virksomheder
For virksomheder gælder skrappere regler end for private husejere. Der er tidligere faldet dom for arbejdsgivernes pligt til at sørge for, at de ansatte kan færdes sikkert på virksomheden.
Hvis en ansat pådrager sig skader grundet virksomhedens manglende opretholdelse af snerydningspligten, kan arbejdsgiveren være erstatningsansvarlig.
Alle udendørs gangarealer på virksomhedens grund samt adgangen til grunden inden for 10 meter af ejendommens skel skal sneryddes og saltes.
Også her vil det sige steder som indgange, indkørsler, fortove, trapper og gangarealer.
Fortove skal være ryddet, så der er passage på mindst halvanden meter. Der skal være ryddet for sne, fra første medarbejder møder ind, eller første kunde ankommer, til sidste medarbejder smutter.
Restauranter, der har gæster efter klokken 22, skal rydde sne, mens børnehaver, der modtager børn inden klokken syv også skal holde sneryddet.